Klinisk diætist til Sundhedscenter Espens Vænge, Høje-Taastrup Kommune

fuldtid
Klinisk diætist til Sundhedscenter Espens Vænge, Høje-Taastrup Kommune
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Espens Vænge, 44, 2630 Taastrup

Brænder du for at gøre en forskel for borgere med kroniske sygdomme? Trives du med planlægning, undervisning, koordinering og tæt tværfagligt samarbejde? Og vil du være en del af en arbejdsplads med ambitiøse kolleger, hvor der er plads til både faglig sparring og sjov? Så har vi jobbet!

Du har interesse for at arbejde med at øge lighed i sundhed. Du arbejder med forebyggelsesindsatsen målrettet borgere med kroniske sygdomme i tæt samarbejde med diætistkollega og øvrige medarbejdere på sundhedsområdet. Du har bred viden om forskellige indsatser indenfor diætetikken og viden om borgere med kroniske sygdomme, generel overvægt samt ernæringsterapi.

Du har en varieret hverdag med en række forskellige opgaver, hvor du samarbejder med mange forskellige borger- og medarbejdergrupper. Du trives med både praktiske, udførende opgaver i relation til borgere samt med udviklingsopgaver i relation til daglig praksis. Du møder en bred målgruppe, som i tillæg til deres henvisningsdiagnose, kan have andre udfordringer som fx psykisk sygdom. Du er god til at motivere, prioritere, have overblik og holde mange bolde i luften.

Du bliver en del af Sundhedscenter Espens Vænge, og fundamentet for vores arbejde er at øge lighed i sundhed med særlig fokus på overvægt, fysisk aktivitet og mental sundhed. Som arbejdsplads er vi en dynamisk tværfaglig gruppe med mange forskellige faglige baggrunde. Vi lægger vægt på høj faglighed, trivsel og humor, og vi går ikke af vejen for et godt grin i hverdagen. 

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling. Sundhedscentret består af træningsrettede og sundhedsrettede indsatser, og vi samarbejder med såvel Ældre Sagen som en række patientforeninger.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med:

  • Borgerrettede indsatser med fokus på kost og ernæring både individuelt og gruppebaseret og gerne også digitalt
  • Undervisning på forløbsprogrammer som fx KOL, diabetes og kræft samt livsstilshold
  • Ernæringsterapi til både geriatriske samt borgere med multisygdom
  • Pædagogiske metoder i forhold til formidling og undervisning til målgrupper med mange forskellige baggrunde
  • Dokumentation og evaluering
  • Kommunikation og formidling
  • Udarbejdelse af informations- og undervisningsmateriale til forskellige målgrupper
  • Ad hoc oplæg og formidling til borgere, frivillige organisationer og øvrige samarbejdspartnere

Du finder den fulde job- og kompetenceprofil ved at klikke her.

Sundhedscentrets kerneopgave er at rehabilitere borgere i Høje-Taastrup Kommune med nedsat fysisk, psykisk, kognitiv eller social funktionsevne. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede sundhedsindsatser med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.

Høje-Taastrup Kommune er en levende og udviklingsorienteret kommune. Her er stort fokus på sundhed og generelt gode tilbud til ansatte. Der er en række personalegoder:

  • Fri adgang til træningsfaciliteter samt fysioterapi og holdtræning
  • Årlig personalefest B-fit, som er en bevægelsesfest med et hav af forskellige aktiviteter og efterfølgende fest med livemusik og partybus
  • Mulighed for at blive medlem af personaleforeningen, som tilbyder mange forskellige sociale aktiviteter på tværs af hele kommunen som f.eks. cocktailkursus, gallafest, escape-room, keramik m.v.
  • Mulighed for at leje billige sommerhuse i Danmark, Tyskland og Spanien

Praktiske oplysninger

Jobbet er 37 timer ugentligt med mulighed for flextid. Der vil i perioder være opgaver udenfor almindelig arbejdstid (kl. 16-20).

Ansættelse pr. 1. marts 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 27. november 2025

Vi forventer at holde to samtalerunder. Den første ansættelsessamtale finder sted tirsdag 
den 9. december og anden ansættelsessamtale finder sted tirsdag den 18. december.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så er du meget velkommen til at kontakte leder af Sundhedscentret Konny Riising på 24484921 eller faglig koordinator Janni Langøe på 51409027.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan læse mere på Sundhedscenter Espens Vænges hjemmeside og på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside.

Log ind