Klinisk diætist til Center for Rehabilitering og forebyggelse, Gentofte kommune

deltid
Klinisk diætist til Center for Rehabilitering og forebyggelse, Gentofte kommune
  • Gentofte Kommune
  • Schioldannsvej 31, 2920 Gentofte

Serviceafdelingen søger pr. 1. maj 2025 en klinisk diætist til borgere, der har ophold til rehabilitering eller aflastning. Stillingen er på 30 timer ugentligt.

De midlertidige pladser er fordelt på Afdeling for rehabilitering, team Neuro og team Multi, 51 pladser, og Afdeling for aflastning, 32 pladser.

På Afdeling for rehabilitering tager vi imod borgere med sygdomme/problemstillinger inden for neurologi, almen geriatri, kirurgi og demens samt multisyge borgere. Afdeling for aflastning tager imod borgere, som ikke kan være i eget hjem efter fx indlæggelse på hospital. Aflastning er også for borgere, som er svært syge eller demente, og hvor pårørende har brug et pusterum i en kortere periode. Størstedelen af alle indskrevne borgere kommer direkte fra et hospitalsophold.

Diætisten varetager ernæringsmæssige og diætetiske opgaver i samarbejde med plejepersonale, terapeuter, læge og køkkenet.

Dine opgaver vil eksempelvis være at:

  • Indgå i de rehabiliterende indsatser, som en del af det tværfaglige arbejde omkring borgeren.
  • Deltage i udviklingen af opsporing og behandling af ernæringsrisiko blandt de indskrevne borgere i samarbejde med det tværfaglige team.
  • Udarbejde og følge op på ernæringsplaner for borgere i ernæringsrisiko, herunder sondeernæring og modificerede kostformer.
  • Vejlede indskrevne borgere og pårørende.
  • Deltage i relevante tværfaglige møder og konferencer.
  • Dokumentere i Nexus.
  • Undervise, f.eks. det sundhedsfaglige personale inden for ernæring.
  • Samarbejde med hospitalsdiætister i forbindelse med overgang fra hospital til døgnrehabilitering.
  • Samarbejde med Forebyggelsesenhedens udekørende diætist i forbindelse med hjemskrivelse fra døgnrehabilitering.

Vi forestiller os, at du:

  • Er klinisk diætist med autorisation.
  • Har lyst til at arbejde med ernæringsmæssige og diætetiske problemstillinger inden for neurologi, geriatri og demens og multisyge borgere.
  • Har evnen til at arbejde selvstændigt og samtidigt til at indgå i mono- og tværfagligt samarbejde.
  • Har gode kommunikations-, formidlings-, og kontaktskabende evner samt lyst til at undervise.
  • Har overblik og er god til at strukturere og planlægge.
  • Har erfaring med dokumentation i Nexus eller lignende dokumentationssystem.
  • Er omstillingsparat og fleksibel.
  • Er engageret og kan tænke og handle kreativt i forhold til opgaveløsningen.
  • Er udadvendt og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver, både selvstændigt og som en del af tværfaglige teams.
  • Tæt samarbejde med plejepersonalet og køkkenpersonalet.
  • Faglig sparring med dine diætistkollegaer i Forebyggelsesenheden, særligt den udekørende diætist.
  • Mulighed for at medvirke til udvikling af det fremtidige tværfaglige samarbejde i teams.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Samarbejde med kolleger med fokus på vidensdeling, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø.

Kunne du tænke dig at være en del af et spændende center, så ser vi frem til at høre fra dig.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 24. og 25. marts 2025.

Ansøgningsfrist mandag den 17. marts kl. 12.00.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Diætist Vivi Becktoft på tlf. nr. 51164374 eller Serviceleder Ronni Larsen på tlf. nr. 29386086

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. I Gentofte Kommune er der en politik om, at der ved ansættelse skal forevises straffeattest.

Log ind