Klinisk diætist til Brørup Sundhedscenter

fuldtid
Klinisk diætist til Brørup Sundhedscenter
  • Vejen Kommune
  • 6650 Brørup

Klinisk diætist til Brørup Sundhedscenter

Spændende stilling i Træning & Livsstil!

 

Vi søger en klinisk diætist til et allerede påbegyndt barselsvikariat 37/ugen.

Vi søger en klinisk diætist til Team Kroniker, som er et tværfagligt team af fysioterapeuter, sygeplejersker og diætist, der på forskellig vis indgår i træning, vejledning og undervisning af borgere med kronisk sygdom under SUL §119 og 140. Teamet er ét af 6 teams i Træning & Livsstil, som er en afdeling under Sundhed & Sammenhæng.


Arbejdet vil bestå af:
Vejledning og undervisning, af borgere med de kroniske sygdomme KOL, diabetes type 2, hjertekarsygdom, osteoporose, kræft, lavt stofskifte og claudicatio intermittens. Det er i tæt samarbejde med de øvrige fagpersoner i teamet, på tværs i afdelingen, kommunen og regionen. 

 

Lidt om vores måde at arbejde på:

I vores arbejde møder vi ofte borgerne på Brørup Sundhedscenter, hvor vi også har mulighed for at anvende virtuelle redskaber og inddragelse af naturen. Vi har fokus på differentierede forløb, der tager højde for den enkeltes sundhedskompetencer. Derfor kan forløb bestå af både holdundervisning, hjemmeøvelser, virtuelle samtaler samt individuelle indsatser. Vi vægter bæredygtighed højt, med fokus på hvordan borgerne bedst muligt kan fortsætte de nye vaner efter endt forløb. Her samarbejder vi tæt med vores kolleger uden for teamet og i resten af kommunen.

Lidt om dig:
Du er uddannet klinisk diætist. Du må gerne have erfaring med ovennævnte kroniske sygdomme fra enten kommune eller region. Da du som udgangspunkt er den eneste diætist i teamet, er det vigtigt at være struktureret, prioritere i egne arbejdsopgaver, kunne sige til og fra og mestre at have mange bolde i luften, som bliver grebet. 
Du formår at vedligeholde det gode netværk og kontakten til vores nabokommuner og andre samarbejdspartnere.

Du er:
Parat til at tage fat og forstår at udfordre opgaveløsningen på en positiv og konstruktiv måde, og er ikke bange for at blive kastet ud i forskelligartede opgaver. Du er dels i stand til at arbejde selvstændigt, men er i lige så høj grad en teamplayer, der inddrager andre, for at borgerne får det bedste forløb. For at tilgodese borgernes ønsker og optimal udnyttelse af sundhedscenterets faciliteter, vil der kunne forekomme arbejdstid sen eftermiddag og aften.

Du får:
Et spændende job og ca. 50 engagerede kolleger i Træning & Livsstil, hvis kerneopgaver er forebyggelse og mestring samt træning og rehabilitering med fokus på høj grad af borgerinddragelse. Vi er en velfungerende enhed, der prioriterer høj trivsel og et godt arbejdsmiljø. Arbejdsstedet er Brørup Sundhedscenter, Fredensvej 3b, 6650 Brørup. 

Tiltrædelse: 18. august 2025. Der tilstræbes overlap mhp. overlevering.
Ansættelsesvarighed: Barselsvikariat 
Ansøgningsfrist: 2. juni 2025 kl. 8.00
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag den 10. juni 2025.
Løn: Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og efter principperne om lokal løn.


Nærmere oplysninger: fås via Vejen.dk, Sundhed.dk eller kontakt til leder af Træning og Livsstil Mette Mortensen på mail metmo@vejen.dk  telefon 24 75 78 69 eller klinisk diætist Karina Enemark Matzen på mail kamat@vejen.dk telefon 20 52 65 28
 


Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Log ind