Klinisk Akademiker på fuldtid til ddPCR og datafortolkning.

fuldtid
Klinisk Akademiker på fuldtid til ddPCR og datafortolkning.
  • Region Nordjylland
  • Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst
Er du ambitiøs, ønsker et job med ansvar, indflydelse og en lang række udviklingsopgaver? Har du erfaring med ddPCR samt analysering og fortolkning af omfattende NGS-data (genom- og exomsekventering). Så har vi jobbet.
Vi søger en motiveret Klinisk Akademiker til at styrke vores afdeling i forbindelse med en aktuel og kontinuerlig udvidelse af vores molekylærdiagnostiske opgaver.

Om jobbet
Vi har derfor brug for en klinisk akademiker til at stå for rutinediagnostik og udvikling af ddPCR-baserede analyser samt fortolkning af sekventeringsdata.
Dine arbejdsopgaver:
  • Udføre ddPCR-baseret diagnostik (vådlab og analyse)
  • Diagnostisk fortolkning af NGS-data
  • Udarbejde svar på diagnostiske analyser
  • Fundraising og forskning
  • Aktiv deltagelse i udviklingen af afdelingens analyser og metoder
Vores afdeling er i fortsat vækst, hvilket giver anledning til en høj grad af indflydelse, medansvar og mulighed for at udvikle og præge stillingen. Du kommer til at arbejde på et hospital, hvor der er kort vej fra tanke til virkelighed - takket være en kultur, hvor samarbejde på tværs af faggrupper og specialer er en integreret del af hverdagen. AfMD er blandt andet en del af Nordjyllands Gensekventerings Center (NGSC), der sikrer det faglige fællesskab om avancerede molekylærgenetiske analyser i de diagnostiske specialer. Derudover er der et tæt samarbejde med klinikere fra forskellige specialer, både formelt i regi af multidisciplinære teams (MDT) og uformelt.

Om dig
Vi søger en omhyggelig, motiveret og selvstændig person med humor, tolerance og gode samarbejdsevner, der ønsker et job med rig mulighed for udvikling og medansvar. Fagligt er det et krav at du:
  • Er uddannet Cand. Scient. eller Cand. Polyt., med relevant molekylærbiologisk/bioteknologisk specialisering
  • Mestrer mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk og dansk
  • Trives og arbejder effektivt i fællesskaber
  • Har dokumenteret erfaring med ddPCR
  • Har erfaring med NGS
  • Har erfaring med fortolkning i VarSeq
  • Har demonstreret evne til at søge og opnå funding til forskningsprojekter
Endvidere vil følgende være en fordel, men ikke et krav:
  • Uddannet, eller under uddannelse til, klinisk laboratoriegenetiker
  • Erfaring med at arbejde i et klinisk/paraklinisk miljø
  • Erfaring med at arbejde med omics-data
  • Erfaring med PacBio
  • Erfaring med brug af laboratorie informations management system (LIMS)
Vi tilbyder
AfMD tilbyder et ambitiøst, lærende og anerkendende fagligt miljø. Vi har mange års erfaring med molekylær diagnostik af patienter i Region Nordjylland.

Er du interesseret i det tekniske, kan vi nævne, at vi har fire NGS sekventeringsplatforme fra Illumina, PacBio og Oxford Nanopore. Flere forskellige real-time PCR-platforme og ddPCR. I bioinformatikken bruger vi både open-source og proprietær software, udvikler pipelines og programmer. Alt sammen for at kunne foretage dataanalysen af de store mængder data fra vores sekventeringsanalyser. Vi arbejder desuden med flere forskellige programmeringssprog i vores Linux servermiljø.

Om os
Vi leverer diagnostiske resultater og forskning inden for cancersygdomme, sjældne genetiske sygdomme, noninvasive graviditetstest (NIPT), præimplantations genetisk test (PGT) og Personlig Medicin. Vi har særlige forskningsinteresser indenfor epigenetik i relation til bl.a. cancer og lever fibrose.

Forskning er en essentiel del af afdelingens virke med omkring 20 videnskabelige publikationer årligt. AfMD indgår i større tværfaglige forskningsprojekter, som eksempel kan nævnes forskningsKUBEN REPAIR samt et nationalt studie til undersøgelse af effekten af aneuploidiscreening i forbindelse med PGT for monogene sygdomme finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

I Afdeling for Molekylær Diagnostik er vi 14 bioanalytikere og 19 akademikere - heraf 4 bioinformatikere, 2 kliniske laboratoriegenetikere og 1 læge. Vi har 4 ph.d-studerende og en post-doc. Afdelingen har desuden tilknyttet speciallæger og akademikere fra andre afdelinger.

Vil du vide mere?
For yderlig information om stillingen venligst kontakt:

Jan Nybo, Cheflæge
E-mail: j.nybo@rn.dk - tlf.23994112

Inge Søkilde Pedersen, Cheflaboratoriegenetiker, professor
E-mail: isp@rn.dk, tlf. 20489599

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. d. 01.01.2026.

Arbejdstid er på 37 timer om ugen.

Ansøgning mrk. ”Klinisk Akademiker” - vedhæftet eksamenspapirer, CV og publikationsliste.

Ansøgningsfrist: 27.10.2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 03.11.2025
Tiltrædelse d. 01.01.2026, eller efter aftale.

----------------------------------------------------------------------------------
 I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Log ind