Klinikassistent til tandlægevagten i Region Syddanmark, Odense

deltid
Klinikassistent til tandlægevagten i Region Syddanmark, Odense
  • Region Syddanmark
  • Heden 7, 3. sal, 5000 Odense
Vil du være med til at drive tandlægevagten i Region Syddanmark?

Tandlægevagten i Region Syddanmark søger en erfaren klinikassistent til at betjene vores vagtordning i Odense med opstart pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.



Tandlægevagten har åbent lørdage, søndage samt helligdage, og hjælper patienter med akutte tandproblemer, som ikke kan afvente, at deres egen tandlæge åbner. Der er ca. 25 klinikassistenter og 16 tandlæger tilknyttet ordningen, og selvom man sjældent mødes fysisk, er fællesskabet stærkt og kollegialt.

Vagten skal som udgangspunkt være åben fra kl. 10 til 12 på lørdage, søn- og helligdage samt jule- og nytårsaftensdag. Patienter, der møder op inden for dette tidsrum, skal behandles, så du kan forvente arbejdstid udover åbningstiden. Telefonen betjenes af klinikassistenterne i klinikkerne i Odense, Kolding og Esbjerg fra kl. 9-12.

Vagten i Odense bemandes efter en vagtplan, hvor der på skift er 1 tandlæge og 2 klinikassistenter pr. vagt. Der udarbejdes vagtplan for 26 uger ad gangen, så du i god tid kender dine vagter. Der tages hensyn til den enkeltes ønsker ved vagtplanlægningen, og der er desuden god mulighed for at bytte vagter personalet imellem. Tandlægevagtens adresse er Heden 7, 3. sal, 5000 Odense C.



Ansøgere med erfaring i akutbehandling og brug af al dente vil blive foretrukket.

Lønnen er fastlagt i en aftale mellem HK og regionen.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrativ medarbejder Therese Elise Jensen på tlf. 23 61 98 28 eller mail tej@rsyd.dk.



Vil du være med til at sikre patienter et tilbud om akut tandbehandling uden for normal kliniktid, hører vi gerne fra dig senest mandag d. 24. november 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler om eftermiddagen torsdag d. 4. december 2025 i Regionshuset i Vejle.

Ved ansættelse i Tandlægevagten i Region Syddanmark vil der blive indhentet børneattest.



Her er et link til Region Syddanmarks hjemmeside, hvor du kan læse mere om Tandlægevagten.

Log ind