Klinikassistent søges til tandreguleringsafdelingen

fuldtid
Klinikassistent søges til tandreguleringsafdelingen
  • Silkeborg Kommune
  • 8600 Silkeborg

Silkeborg kommunale Tandpleje søger pr. 1. december 2025 en klinikassistent til at indgå i det kliniske team på ortoklinikken. Det ugentlige timeantal er 37 timer, og erstatter en medarbejder som går på pension.

 

Tandreguleringsklinikken har 10 behandlingsenheder og personale svarende til Sundhedsstyrelsens normering. Klinikken ligger centralt i Silkeborg, tæt på bus og togforbindelser. Den almene børne- og ungetandpleje ligger på decentrale klinikker. Vi behandler aktuelt mere end 800 patienter i ortodontibehandling, og har fokus på høj kvalitet i trygge rammer.

 

Tandreguleringen i Silkeborg er et dynamisk team bestående af 4 specialtandlæger (på deltid) og 16 engagerede klinikassistenter. Vi arbejder med høj grad af uddelegering (klinisk arbejde under supervision), så alle personalegrupper udnytter deres spidskompetencer. Vi tilstræber en uhøjtidelig omgangstone, lægger vægt på anerkendende kommunikation og sætter et godt teamsamarbejde meget højt.

 

Vi ønsker, at vores nye medarbejder har interesse i og motivation for, at lære nyt og har flair for håndværk. Vi har behov for en team-spiller der kan deltage aktivt i de kliniske opgaver.

Erfaring indenfor ortodonti er en fordel, men ikke en forudsætning. Varetagelse af uddelegerede opgaver forudsætter gennemførelse af vores strukturerede oplæringsprogram.

Vi forventer at du:

  • er uddannet tandklinikassistent
  • har lyst til at blive behandler på tandreguleringen.
  • har interesse for at lære nyt
  • er åben og udadvendt
  • er omhyggelig, kvalitetsbevidst og helhedsorienteret
  • er fleksibel og villig til at hjælpe kollegaer i teamet
  • har et godt håndelag

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist tirsdag den 21. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt mandag den 27. oktober 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte klinikassistent Hanne Frøhlich (hanne.froelich@silkeborg.dk) pr. e-mail eller på tlf. 89701930 (Tandreguleringsafdelingen).

 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Log ind