Klasse-/SFO-pædagog på fuld tid søges til 0. special på Møllevangskolen

fuldtid
Klasse-/SFO-pædagog på fuld tid søges til 0. special på Møllevangskolen
  • Aarhus Kommune
  • 8210 Aarhus V

Om jobbet:
Møllevangskolen søger en kompetent pædagog på fuld tid, som kan være med til at øge kvaliteten omkring kerneopgaven ind i undervisningen såvel som ind i fritidsdelen i vores 0. special.

Stillingen er på fuld tid og med start pr. 1. august 2025.

Du bliver del af et klasseteam bestående af en børnehaveklasseleder, en pædagog med ansættelse i undervisningen samt en SFO-pædagog på nedsat tid. 

I SFO-tid bliver du en del af en SFO-afdeling med i alt fem specialklasser, hvor du indgår i et tæt samarbejde med de øvrige SFO-pædagoger.  

Eleverne i Møllevangsskolens specialklasser visiteres til skolen på baggrund af specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder. I specialklasserne prioriterer vi derfor en høj grad af genkendelighed i børnenes hverdag med få voksne omkring klasserne og få elever i klassen.

0.S består af max otte børn. 

 Børnesyn 

På Møllevangskolen læner vi os tæt op ad Aarhus Kommunes børn- og ungepolitik, hvorfor vi forventer, at du fuldt ud kan tilslutte dig og efterleve, at: ”børn og unge gør, hvad de kan; de er ikke problemet, men de viser problemet, hvorfor de voksne skal tage ansvaret for trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn og unge og finde løsningerne i fællesskab.”                                                                                                                           

De overordnede mål og strategier, som søges indfriet i undervisningen, er:

  • Tæt samarbejde med alle på 0. årgang (special og almen). 
  • Et vedværende blik på læringsmiljøet og justering heraf, så der skabes deltagelses muligheder for alle. 
  • Fokus på sproget i alle fag og i alle aktiviteter med særligt blik på tosprogede med dansksprogligt støttebehov. 

De overordnede mål og strategier, som søges indfriet i SFO’en, er: 

  • Styrkelse af aktiviteter på tværs af klasser og årgange samt mellem almen og special, hvilket kræver et tæt og professionelt samarbejde medarbejderne imellem. 
  • Fokus på bevægelse og dansk som andetsprog (hvordan bruger vi bevægelse til at skabe trivsel og gode relationer mellem børnene på tværs af køn, socialklasse og etnicitet, samt hvordan sikrer vi, at vi bringer sproget ind i alle aktiviteter). 

I forhold til arbejdsmiljøet skal alle arbejde på at understøtte et professionelt samarbejde ved, at:

  • man er nysgerrig, anerkendende og undersøgende på, hvad andre synes. 
  • man er aktiv lyttende og åbne for andres opfattelser af tingene. 
  • man er opmærksom på kropssprog/signaler og toneleje.
  • man er neutral og ikke dømmende. 
  • man tænker i "vi" og "vores børn" og ikke så meget "jeg" og "mine børn".

Din profil:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du kan og vil arbejde fuld tid.
  • Du har lyst til og interesse for at arbejde med børn med forskellige diagnoser
  • Du har interesse/kendskab til konflikthåndtering med udgangspunkt i ’low-arousal-tænkningen’, så du sammen med dine kollegaer kan forebygge uønsket adfærd fra elever, som måtte have tendens hertil (hvilket du skal forvente). 
  • Du er fuldt ud indforstået med, at jobbet kræver, at man står på to ben: 
    • ét ben solidt forankret i undervisningen, hvor man aktivt og i tæt samarbejde med teamet er med til at understøtte elevernes læring, udvikling og trivsel; 
    • ét ben solidt forankret i fritidsdelen, hvor man aktivt er med til at understøtte de overordnede mål og strategier, som skal indfries i SFO’en, i tæt samarbejde med de andre SFO-pædagoger. 
  • Du trives med at samarbejde tæt og bredt, hvorfor tanken med at tænke i ”vi” og ”vores børn” falder dig naturligt. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Kontakt pædagogisk leder Charlotte Kramme på tlf.: 21475361 eller på mail chjuk@aarhus.dk

Der vil blive taget reference, hvis du er den kandidat, pilen peger på.  

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  26-05-2025
 
Der afholdes samtaler tirsdag den 3. juni fra kl. 12.00-15.00

Om os
Møllevangskolen er en grøn midtbyskole – tæt på byen og lige op af Botanisk Have. 

Skolens har på nuværende tidspunkt godt 460 elever, og rummer både almen- og specialklasser.   

Skolen er tosporet på almenområdet og har mange specialklasser.

I SFO’en er der 18 medarbejdere, som arbejder indenfor almen såvel som specialområdet. 

SFO’en har en fritidspædagogisk leder tilknyttet, som er tæt på praksis i det daglige. 

Læs mere om os på skolens hjemmeside www.moellevang-skole.dk
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind