Timotheuskirken søger en engageret kirketjener, der ønsker at tage del i at videreudvikle en serviceorienteret kirke, der fungerer som samlingssted for sognets 11.000 indbyggere.
Timotheuskirken er en spændende bykirke i et villakvarter med mange børnefamilier. Vi har godt fat i børnefamilierne, har mange forskelligartede aktiviteter i løbet af måneden, og med en velbesøgt meditationsgudstjeneste én aften om måneden.
Personalegruppen er præget af humor, loyalitet, nytænkning og samarbejde. Vi har en velfungerende teamstruktur uden daglig leder, så der er stor fleksibilitet samtidig med, alle er afhængige af hinanden. Samarbejdet med menighedsrådet er godt.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med én fast ugentlig fridag og én løs fridag.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi forventer at du:
Vi tilbyder:
Ansættelsesmyndigheden og dit primære tjenestested er ved Timotheus Sogns Menighedsråd beliggende Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby.
Ansættelsen er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening henholdsvis Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener og graver. Se organisationsaftalen på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Hvis man ikke har den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere, er det en betingelse, at uddannelsen gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 282.420,00 kr. – 364.174,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 282.420,00 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.651,44 kr. (nutidskroner).
Endvidere er der et OK tillæg på 1.247,51 kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Spørgsmål vedr. stillingerne kan rettes til kontaktperson Else Winge på erw@km.dk eller til Kordegn Jesper Frost Rasmussen på timotheus.sogn@km.dk eller 2913 2565
Din velbegrundede ansøgning bedes sendt elektronisk til 7026fortrolig@sogn.dk, og skal være os i hænde senest tirsdag d.10. juni 2025.
Jobsamtalerne vil foregå uge 25.
Se mere om kirken på: www.timotheuskirken.dk