To stillinger som kirketjener i Frederiksværk-Vinderød sogn, er ledige til besættelse 1. september eller snarest derefter.
Stillingerne er begge på 20 timer pr. uge og indeholder følgende arbejdsopgaver:
Weekend- og aftenarbejde er en fast del af stillingerne.
Om os:
Frederiksværk-Vinderød Pastorat er et sogn med to smukke kirker med hvert sit særpræg. Vinderød Kirke ligger ved Danmarks største sø, Arresø, og er omkranset af en smuk, parklignende kirkegård. Frederiksværk Kirke ligger midt i Frederiksværk by – mellem gågaden og kanalen. Befolkningssammensætningen i Frederiksværk-Vinderød sogn er præget af mangfoldighed både aldersmæssigt og socialt. Det er vigtigt, at kirkernes præster og personale kan rumme alle.
Vi tilbyder begge stillinger med stor frihed under ansvar til at tilrettelægge arbejdet, i samarbejde med de øvrige kirketjenere, menighedsrådet, præsterne og kirkens øvrige ansatte.
Kirketjenerne er forpligtede til at tilrettelægge deres ferier og fridage, så de kan dække for hinanden. I vores to kirker og på kirkegården er engagerede mennesker, der alle bidrager til kirkelivet. Vi har tre præster der betjener de to kirker.
Vi lægger derfor vægt på gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til opgaverne.
Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår efter gældende aftaler på området. Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børneattest før ansættelsen jf. Bekendtgørelse fra Kirkeministeriet.
Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Marianne Høier Poulsen, kontaktperson. Telefon: 22376564 eller på mail: nannehp@yahoo.dk Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9186fortrolig.sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 4. august 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 33.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 kr. – 395.961,60 kr. (nutidskroner). Reduceres i forhold til beskæftigelsesgrad.
Årligt rådighedstillæg kr. 32.183,78 kr. og årligt OK tillæg på 1.356,40 kr. (nutidskroner). Reduceres i forhold til beskæftigelsesgrad.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk