Vi søger en ny kirketjener til at indgå i kirketjenerteamet med ansættelse pr. 1. februar 2026.
Vi søger en person med praktisk erfaring, eventuelt fra en lignende stilling, som kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et positivt samarbejde med menighedsråd, præster og øvrige ansatte.
Varde sogn er et af Danmarks største med 15.380 indbyggere, hvoraf 12.729 er medlemmer af folkekirken.
I Varde sogn ligger Sct. Jacobi kirke, Østerlund Kirkesal og Arnbjerg kapel, Kirkens Hus og tre præsteboliger med tjenstlige lokaler. Der er ca. 30 ansatte. Der er to kirketjenere.
Se mere om Varde kirke på www.vardekirke.dk
Vi tilbyder:
· En stilling med indflydelse på egen arbejdsdag
· Samarbejde med hjælpsomme og engagerede kolleger og menighedsråd
· Kontorfaciliteter i vores nye flotte Kirkens Hus tæt på kirken
· En stilling i en aktiv kirke med en høj grad af synlighed
· En levende menighed som gerne vil mødes af de ansatte
Opgaverne består bl.a. i:
· Koordinering af opgaver i samarbejde med den anden kirketjener, gruppen af de frivillige, bedemænd, samt daglig leder
· Medvirke ved kirkelige handlinger såsom gudstjenester, bryllupper, begravelser og bisættelser.
· Rengøringsopgaver i kirkesalene, præstekontorer, samt Kirkens Hus
· Bygningstilsyn og småreparationer
· Stå for klargøring, opsyn og oprydning i forbindelse med møder, koncerter, undervisning m.v.
· Diverse opgaver for menighedsråd og udvalg
Vi forventer i øvrigt at du:
· Kan ’gå forrest’ med godt overblik
· Kan arbejde selvstændigt, men også tæt sammen med kirkens anden kirketjener
· Har erfaring med bygningsvedligehold
· Har erfaring med rengøring
· Har kendskab til IT på brugerniveau og teknisk snilde
· Har gode samarbejdsevner, er udadvendt, empatisk og imødekommende
· Er fleksibel og ansvarsbevidst
· Har kørekort til alm. bil
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med folkekirken og forståelse for kirkens rolle og opgave.
Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider svarende til gennemsnitligt 37 timer pr. uge.
Ansættelsen sker ved Varde Sogns Menighedsråd beliggende Vestervold 2F, 6800 Varde
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.527,13 kr. – 401.109,35 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 305.819,00 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.374,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 319.000,00 kr. ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Der er tre måneders prøvetid.
Der vil blive indhentet børneattest.
Menighedsrådet oplyser, at der vil blive indhentet referencer.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kristian Nøhr tlf. 2447 1573.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 27. december 2025 kl. 12.00.
Ansøgning med relevante bilag sendes med e-mail til: