Kirketjener søges
Hans Egedes Kirke mangler dig som kirketjener 30 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter.
Arbejdstiden er fordelt på dag og aften alle ugens dage. Vi udarbejder vagtplan for en måned ad gangen.
Opgaverne er:
· Servicering af vores menighed
· Klargøring til og deltagelse i gudstjenester og kirkelige handlinger
· Opstilling af borde og stole til arrangementer
· Opdækning og servering
· Rengøring i kirken og i kirkecenteret
· Passe udenoms arealer
· Føre tilsyn med tekniske installationer
· Stå for vedligeholdelse og småreparationer
Opgaverne udføres i samarbejde med vores to rare kirketjenere, som vil sætte dig ind i opgaverne.
Der vil være en del rengøring og flytten rundt med fx stole, så det er nødvendigt, at du er fysisk robust.
Vi ønsker os en medarbejder med en positiv indstilling og lyst til at arbejde i et kirkeligt miljø.
Du skal kunne arbejde selvstændigt men også fungere godt i et team med de andre kirketjenere.
Du skal være fleksibel i dit samarbejde med de andre faggrupper og give en hånd med, når det behøves.
Vi synes selv, at vi har en dejlig arbejdsplads med et godt sammenhold, og hvor der også er plads til dig.
Vi ser gerne, at du har uddannelsen som kirketjener. Hvis ikke, skal den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside hansegede.dk eller facebook.dk/hansegede.
Du er velkommen til at ringe til kontaktperson Gitte Andersen på tlf. 20825896 eller kirketjener Vibeke Olesen på tlf. 21420084, hvis du vil høre mere om stillingen.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 kr. – 395.961,60 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.356,40 kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn og rådighedstillæg kvoteres i forhold til ansættelsesbrøken.
Der indhentes børneattest.
Send din ansøgning via mail til 8373fortrolig@sogn.dk og skriv kirketjener i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er fredag den 16. maj 2025 kl. 12.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler onsdag den 21. maj 2025.