Kirkesanger søges til Tjæreby/Alsønderup Kirker

deltid
Kirkesanger søges til Tjæreby/Alsønderup Kirker
  • Tjæreby-Alsønderup Menighedsråd
  • Fyrrevej 5, 3400 Hillerød

Spændende stilling som kirkesanger er ledig ved Tjæreby/Alsønderup Kirker pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er på 12 timer pr. uge.

Lidt om os

Vi er to landsogne lidt udenfor Hillerød. Vi elsker tradition, men bærer den ud til mennesker ad nye veje. Gerne med folketone, klassisk eller pop. Ud over sang og musik har vi fokus på dans og bevægelse, spiritualitet og natur.

 

Vi kan tilbyde

  • Et dynamisk og godt team omkring kirken

  • Et positivt menighedsråd med lyst til fornyelse af kirke og liv

  • Stor indflydelse på eget arbejde efter dine interesser og stillingens muligheder i tæt samarbejde med præst og organist

  • Et kreativt team, der gerne tænker ud af boksen

 

Vi ønsker os, at du

  • er en alsidig sanger, der mestrer såvel klassisk salmesang som rytmisk musik

  • er i stand til at yde et kreativt, professionelt bidrag til kirkelivet og gøre gudstjenesten til en stemningsfuld oplevelse i samarbejde med kirkens team

  • ud over de kirkelige handlinger også indgår og medvirker ved andre musikalske opgaver i kirken, som f.eks. solist ved kirkens rytmiske kor, ARKENs koncerter

  • kan læse noder og indstudere selvstændigt

  • har en fleksibel og positiv tilgang til opgaver samt gode samarbejdsevner

  • vil bidrage til at løse og udvikle sangen/sangoplevelsen og præge det musikalske sammen med organisten i kirken

  • er mødestabil

 Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er 18. december 2025 og sendes til 7401fortrolig@sogn.dk

 Ansættelsessamtaler samt prøvesang afholdes i uge 2 2026. Ansættelsesudvalget består af sognepræst Anja Worsøe Reiff, organist Ole Håndsbæk Christensen, vikarierende kirkesanger Grethe Egerup og formand for menighedsrådet Jens Martinus.

 Vi kan oplyse om, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

 Ansættelsen sker ved Tjæreby/Alsønderup Kirkers menighedsråd.

 Det praktiske

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

 Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.

 Løn og OK-tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Anja Worsøe Reiff på telefon 20567216.

 

  

Log ind