Kirkesanger i Assing kirke

deltid
Kirkesanger i Assing kirke
  • ASSING KIRKE

Kirkesanger i Assing Kirke

Assing Menighedsråd søger en kirkesanger med tiltrædelse den 1. september 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er i gennemsnit på ca. 2 timer pr. uge. Du bliver en del af et på team på to kirkesangerne, hvor arbejdstiden fordeles hensigtsmæssigt imellem jer. Timerne dækker gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger og ligger hovedsageligt i forbindelse med gudstjenester søndag formiddag/helligdage, samt lejlighedsvis tjenester/kirkelige handlinger på ugens øvrige dage eller om aftenen.

Kirkesangerne skal varetage følgende opgaver

  • Bede ind- og udgangsbøn
  • Synge for ved gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger, som f.eks. vielser, begravelser/bisættelser og dåb
  • At hjælpe præsterne ved altergang
  • Deltage ved hverdagsgudstjenester/arrangementer efter aftale med præsterne

Vi forventer, at du

  • har en god sangstemme og musikalsk forståelse
  • er villig til at synge salmer/sange uden for salmebogen
  • kan indgå ved kirkelige handlinger og tilpasse dig de forskellige stemninger, afhængig af anledningens karakter
  • er opmærksom og har ”øje” for de mennesker, som kommer i kirken
  • er positiv og villig til at indgå i samarbejde med præst, organist og graver/ gravemedhjælper om de kirkelige arbejdsopgaver
  • har kendskab til Folkekirken og er positiv over for det, vi står for
  • yder et positivt bidrag til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden

Hos os får du

  • Et menighedsråd, der har fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø
  • En personalegruppe, der samarbejder om gudstjenesterne på tværs af arbejdsområder
  • En behagelig omgangstone med plads til alle
  • Mulighed for at byde ind med nye tiltag

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en kirkesanger vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Årslønnen for en kirkesanger aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. - 460.607,84 kr. (nutidskroner) på en fuldtidsstilling. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770,49 (nutidskroner). OK tillæg på kr. 1.048,13 pr. år (nutidskroner).

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk kirkemusikerforening inden ansættelsen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson i Assing Menighedsråd, Anne Skifter Laulund, tlf. 25 37 11 94.

Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest den 15. august kl.12.00 2025 på mail: 8809fortrolig@sogn.dk

Ansættelsessamtaler og prøve sang forventes at finde sted snarest derefter.

 

Log ind