Kirkegårdsleder/graver med ansvar for 4 landsbykirkegårde søges til kirkerne i Vejrum-Ølby-Asp-Fousing - genopslag

fuldtid
Kirkegårdsleder/graver med ansvar for 4 landsbykirkegårde søges til kirkerne i Vejrum-Ølby-Asp-Fousing - genopslag
  • Struer Provsti
  • 7600 Struer

Er du klar til en stilling, der giver dig det bedste fra begge verdener?

Vi tilbyder en rolle, der kombinerer udendørs gartneriarbejde med indendørs kontorarbejde i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Her kan du arbejde med spændende ledelses- of koordineringsopgaver og samtidigt nyde den friske luft, når du med dine kolleger plejer vores grønne områder.

Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter ønske og aftale og fra 1. maj 2025.

Vi er et pastorat med 4 landsbysogne i Langhøjområdet. Vi har et aktivt kirke- og foreningsliv. Udover søndagsgudstjenester bruges kirkerne bl.a. også til babysalmesang, børne- og spaghettigudstjenester og koncerter.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Daglig personaleledelse af kirkegårdspersonalet, herunder fordeling af arbejdet på kirkegårdene, afholdelse af MUS-samtaler og opfølgning af APV 
  • Mulighed for at medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger efter aftale
  • Ansvar for at det tildelte budget overholdes
  • Ansvar for ren- og vedligeholdelse af kirker, kirkegårde og øvrige bygninger samt påse, at bygninger og inventar holdes i god stand
  • Udvikling og vedligeholdelse af planer for kirkegårdenes fremtid i samarbejde med kirkegårdsudvalget
  • Passe og efterse kirkegårdes og kirkers installationer og maskiner
  • At gældende lovgivning og indgåede aftaler vedr. gravsteder overholdes
  • At anvise gravsteder og udarbejde legat- og gravstedsaftaler 

Vi ønsker, at du:

  • Har erfaring med eller kendskab til arbejdsopgaver på en kirkegård
  • Har kendskab til IT.  Kirkegården arbejder med Brandsoft kirkegårdssystemer, kvadratnet og ChurchDesk
  • Er ansvarsbevidst og imødekommende og at du er handlekraftig, fleksibel samt evner at uddelegere opgaver
  • Har en positiv omgang med de mennesker, der af forskellige grunde opsøger kirken og kirkegården og er lydhør overfor deres ønsker og behov
  • Har kørekort og har eller vil erhverve trailerkørekort

Vi tilbyder:

  • Et kontor ved Asp Kirke
  • Et selvstændigt job med høj grad af frihed under ansvar
  • Et godt arbejdsfællesskab og samarbejde med menighedsråd og øvrige ansatte
  • Et menighedsråd, der vægter god kontakt og information til medarbejderne
  • Et spændende job med afvekslende arbejdsopgaver
  • De kurser, der er nødvendige, for at du kan varetage din jobfunktion bedst muligt

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Hvis du ikke har gartnerisk uddannelse aftales årslønnen indenfor intervallet 330.381 kr. – 394.347 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 330.381 kr.
Hvis du har gartnerisk uddannelses aftales årslønnen indenfor intervallet 321.916 kr. – 410.442 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 338.012 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.192,92 kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Du er velkommen til at rette henvendelse til kontaktperson Jette Forbech, tlf. 29 84 98 17 for nærmere oplysninger om stillingen. Vi tilbyder gerne en rundvisning, før du sender din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 23. marts 2025. Samtaler afholdes den 26. marts.

Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid.

Log ind