Kirke Saaby Skole søger ny skoleleder

fuldtid
Kirke Saaby Skole søger ny skoleleder
  • Lejre Kommune
  • Bogøvej 11, 4060 Kirke Såby

Vil du stå i spidsen for en skole, der står over for en større omstilling – og lede en vigtig proces sammen med børn, medarbejdere og lokalsamfund?

Kirke Saaby Skole søger en skoleleder, der kan gå forrest i en ambitiøs udviklingsproces, hvor både den faglige kvalitet og trivslen hos elever og medarbejdere skal løftes markant.

Om jobbet

Kirke Saaby Skole er en mindre landsbyskole, hvor relationer og fællesskab præger hverdagen. Foruden den almene folkeskole har vi en mindre specialklasserække, som er en integreret del af skolens samlede opgave.

Skolen står over for en målrettet omstilling. De seneste år har ikke givet den ønskede fremgang i faglige resultater og kvalitet. Derfor igangsætter vi nu både gennemgribende og målrettede indsatser, der skal bringe skolen op på et niveau, som alle børn og unge i Lejre Kommune fortjener.

Som skoleleder bliver du den samlende kraft og drivende aktør i denne proces. Dine hovedopgaver bliver at:

  • sikre ledelsesmæssig stabilitet og daglig drift med høj kvalitet
  • sætte en tydelig pædagogisk og didaktisk retning
  • styrke trivsel og læring i tæt samspil med medarbejdere, elever og forældre
  • balancere nærvær i hverdagen med et skarpt strategisk blik

Du indgår i et tæt samarbejde med en ny viceskoleleder og SFO-lederen. Sammen realiserer I en flerårig plan, der sætter retning for skolens udvikling.

Som skoleleder bliver du en central del af Lejre Kommunes samlede indsats for at styrke de almene fællesskaber. Vi ønsker, at flere børn oplever at høre til, og at alle mødes af høj kvalitet i undervisningen. Du får derfor en vigtig rolle i at omsætte kommunens børne- og ungepolitik i praksis, så skolens kultur og hverdag tydeligt afspejler kommunens børnesyn.

Om dig

Vi søger en leder, der både kan sætte klare rammer og skabe tryghed. Du har:

  • Dokumenteret erfaring med forandringsledelse og kan skabe følgeskab gennem tydelig retning og rammesætning – både i strategiske drøftelser og i den nære hverdag.
  • Pædagogisk og didaktisk indsigt, der omsættes til konkrete handlinger i et professionelt læringsfællesskab, hvor medarbejdere udvikler sig sammen.
  • Stærke data- og analyseevner og arbejder systematisk med resultater – så faglighed og trivsel løftes til niveau med eller over landsgennemsnittet over de kommende år.
  • Høj relationskompetence og et ressourceorienteret børnesyn – med et stort hjerte for børn og unges trivsel.
  • Gennemslagskraft og vedholdenhed til at stå i spidsen for en gennemgribende forandringsproces og sikre fælles retning og ansvar.

Det er en fordel, hvis du har skoleledererfaring og/eller formel lederuddannelse.

Vi tilbyder
  • Stærk politisk og organisatorisk opbakning til omstillingen og tæt samarbejde med forvaltningen og de øvrige skoler i Lejre Kommune – med erfaringsudveksling og fælles udvikling.
  • Et ledelsesteam, hvor du ikke står alene, men samarbejder tæt med viceskoleleder og SFO-leder.
  • Øremærkede ressourcer til at styrke både medarbejdere og ledelse i processen.
  • Mulighed for at præge skolens fremtid og sætte et tydeligt aftryk på kvalitet, kultur og trivsel.
  • Løn efter kvalifikationer: Vi er indstillet på at honorere den rette kandidat på et niveau, der afspejler opgavens kompleksitet og dine erfaringer.
Praktiske oplysninger

Tiltrædelse: 1. december 2025

Ansøgningsfrist: 19. oktober 2025

Udvælgelsesmøde: 20. oktober 2025

1. samtalerunde: 21. oktober 2025

Personlighedstest og referenceindhentning: 21.–24. oktober 2025

2. samtalerunde inkl. case: 24. oktober 2025

Ansættelsesvilkår følger Overenskomsten for ledere på undervisningsområdet. Ansættelse forudsætter ren børneattest. Lejre Kommune ønsker at afspejle samfundets mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset baggrund.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Sisse Willemoes, chef for Center for Børn og Læring, på +45 21 74 21 83. Læg gerne en besked, hvis Sisse ikke er tilgængelig – du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Sådan søger du

Vil du være med til at sætte retningen for Kirke Saaby Skole og lede en afgørende omstilling?
Send din ansøgning senest 19. oktober 2025.

Læs mere:

Log ind