Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger lige nu en ny kollega – særligt med kompetencer inden for dansk og håndværk og design – men er åbne for forskellige fagkombinationer.
Er du læreruddannet – eller i gang med at færdiggøre din uddannelse – og har du lyst til at bidrage til vores fællesskab med dine idéer og din faglighed, så vil vi meget gerne høre fra dig!
På Kirke Saaby Skole søger vi en engageret lærer, der vil være med til at skabe en åben og tryg skole med fokus på muligheder for alle byens børn i det kommende skoleår. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. august 2025.
Om Kirke Saaby SkoleKirke Saaby Skole ligger i naturskønne omgivelser med rig mulighed for spændende udendørsaktiviteter for vores 220 elever og 30 dygtige medarbejdere.
På Kirke Saaby Skole har vi gode muligheder for at støtte vores elever både fagligt og socialt, da vores klasser er små. Dette giver os god mulighed for differentieret undervisning.
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi tror på, at børnene altid gør det bedste de kan, og derfor møder vi altid børn og unge med respekt og nysgerrighed med udgangspunkt i deres individuelle ressourcer og forskelligheder.
Vi tror på, at børn trives, lærer og udvikler sig bedst, når de er i trygge og motiverende rammer, hvor de inspireres til nysgerrighed, kreativitet og fællesskab med andre. Og derfor skal fagprofessionelle og voksne omkring børnene møde dem med høje ambitioner og realistiske forventninger og med passende udfordringer og støtte.
Om digLøn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst med DLF. Der indhentes børneattest og straffeattest på ansøgere, der kommer i betragtning til stillingen.
Ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV, kursusbeviser samt eventuelle anbefalinger uploades på Lejre Kommunes hjemmeside senest den 24. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.
Læs mere om vores skole på kirkesaaby-skole