På Kirke Saaby Skole søger vi en pædagog og en lærer til vores specialtilbud, Væksthuset. Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. august 2025.
Om VæksthusetVæksthuset er Lejre Kommunes specialtilbud til børn med socio-emotionelle udfordringer, som profiterer af et mindre læringsmiljø med få og gennemgående voksne.
Vi har pt. 15 børn i Væksthuset fra 0.-6. årgang. Væksthuset er indrettet i to tidligere lærerboliger, som hver har tilknyttet en mindre gruppe børn. Vi arbejder med individuelt tilrettelagt undervisning i et struktureret miljø med trygge og forudsigelige rammer for børnene.
Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børnesyn, hvor vi tror på, at børnene altid gør det bedste de kan, også når de er udfordrede eller i konflikt, og at det at fokusere på potentialet og succesoplevelserne frem for nederlagene kan gøre hele forskellen. Og derfor møder vi i Lejre Kommune altid børn og unge med respekt og nysgerrighed med udgangspunkt i deres individuelle ressourcer og forskelligheder.
I Lejre Kommune tror vi på, at børn trives, lærer og udvikler sig bedst, når de er i trygge og motiverende rammer, hvor de inspireres til nysgerrighed, kreativitet og fællesskab med andre.
Børnene, der går i Væksthuset, er visiteret fra andre skoler i Lejre kommune, og vi ønsker med vores tilbud, at børnene får nye og positive erfaringer med det at gå i skole, samtidig med at børnene bevarer deres tilknytning til almenområdet.
Vi arbejder desuden målrettet med en ambition om, at børnene skal tilbage til den almindelige folkeskole.
Om digLøn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og straffeattest på de ansøgere, der kommer i betragtning til stillingen.
Ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV, kursusbeviser samt eventuelle anbefalinger uploades på Lejre Kommunes hjemmeside senest den 5. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikael Ralf Larsen på tlf.: 2446 6940 eller koordinator Mette Larsen på tlf.: 2233 0110.
Læs mere om Væksthuset på Væksthuset | kirkesaaby-skole.