Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
SJÆLDEN CHANCE FOR AT ARBEJDE MED VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED AUTISME I KILEBO HUS 1-2 og 3-4
Kilebo er hjem for 24 meget forskellige mennesker i alderen 26-68 år. Fælles for dem er, at de har autismespektrum forstyrrelse og udviklingshæmning. Vores ambition er, med høj faglighed at skabe de bedste rammer for et godt liv for vores beboere samt en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne. Vi er godt på vej, og det er sjældent vi har ledige stillinger. Vi har i foråret to barselsvikariater og to faste stillinger, der skal besættes.
Borgerne bor i egne selvstændige lejligheder med tilhørende fællesrum og køkken. Borgerne har i forskellig grad brug for hjælp og støtte til aktiviteter, socialt liv, personlig pleje og daglige gøremål.
Borgerne er omdrejningspunktet og vores primære fokus. I Kilebo er der plads til grin og sjov, samt hjemlig hygge.
Vi vægter hjemlighed, traditioner og samarbejde højt. Dette gælder både i forhold til borgere, pårørende og kollegaer. Der er i høj grad mulighed for at præge det levede liv både som borger og medarbejder.
Borgerne har forskellige former for dagbeskæftigelse i dagligdagen, herhjemme prioriteres fritidsaktiviteter højt. Borgerne har mange forskellige interesser, blandt andet computerspil, rollespil, fodbold, ridning og musik. Vi arrangerer ture ud af huset, indkøbsture, hygge med musik og tv, spil, fredagsbar og meget mere.
Medarbejderne faciliterer struktur og overblik i hverdagen, strukturen udvikles løbende og er tilpasset den enkelte borger. Vi arbejder ud fra de faglige tilgange i Aarhus kommunes Fælles Fagligt Fundament herunder KRAP og ASK, og vi er inspirerede af TEACCH som autisme faglig tilgang. Faglighed vægtes højt og alle medarbejdere tilbydes grundig introduktion og løbende opkvalificering.
Vores støtte tager udgangspunkt i anerkendende tilgang, med stort fokus på at skabe forudsigelighed, struktur og tryghed. Vi arbejder imod at beboerne bliver så selvhjulpne som muligt, og kan mestre eget liv på bedste vis. Vi ser det som en vigtig opgave at borgerne er "for bordenden" i eget liv.
Om dig:
Dine opgaver vil være, i samarbejde med dine kollegaer, at udvikle det bedste botilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser, med de mest optimale rammer for trivsel, tryghed og udvikling. Formålet er at understøtte borgerne i at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt, med mest mulig indflydelse på eget liv og livskvalitet.
Din profil:
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
25-04-2025