Kattegatcentret søger kollega til butik og billetsalg

fuldtid
Kattegatcentret søger kollega til butik og billetsalg
  • Kattegatcentret
  • 8500 Grenaa
Er du en haj til gæsteservice og brænder du for at skabe gode oplevelser fra start til slut? Kattegatcentret søger en engageret og serviceminded kollega til butik og billetsalg. Her bliver du en vigtig del af gæsternes første oplevelse, hvor du byder dem velkommen med et smil og sørger for, at deres besøg får den bedst mulige start – samtidig med at du håndterer de mange forskellige ekspeditioner, der hører til butik og billetsalg.

Vi leder efter dig, der:
•    Er serviceminded og god til at kommunikere med både gæster og kolleger
•    Møder folk med et smil, er imødekommende og udadvendt
•    Balancerer flere opgaver på én gang og holder styr på alle tråde
•    Arbejder selvstændigt, struktureret og har sans for orden
•    Har lyst til at give gæsterne en god oplevelse – hver gang
•    Er god til sprog, særligt engelsk men også meget gerne tysk

Dine opgaver vil blandt andet være:
•    Billetsalg og gæsteservice
•    Pasning af telefon
•    Salg af varer, opfyldning, oprydning og lagerstyring
•    Let rengøring
•    Diverse ad hoc-opgaver

Du vil indgå i et vagtrul med arbejde hver 4. weekend, fungere som vagtleder og have det daglige ansvar for vores ungarbejdere, når du er på vagt.

Vi tilbyder:
En arbejdsplads med stærke værdier, engagerede kollegaer og en passion for havet og dets formidling. Hos os er tonen uformel, humøret højt og samarbejdet i fokus. Du får frokostordning, ugentlig fælles motion, sundhedsforsikring samt adgang til vores personaleforening, som arrangerer sociale aktiviteter året rundt.

Praktisk:
•    Arbejdstid: 37 timer/uge, primært mellem kl. 9.00 og 17.00
•    Ansøgningsfrist: 18.09.25
•    Ansættelse: Snarest muligt
•    Samtaler: 24.09.25

Sådan ansøger du:
Send din ansøgning via nedenstående link ("Ansøg"). Du modtager en bekræftelse, når vi har modtaget den. Ansøgninger sendt på anden måde kommer ikke i betragtning.

Har du spørgsmål?
Kontakt Birgitte Kruse
tlf. 40259583 / bkr@kattegatcentret.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind