karen.jurlander@regionh.dk

fuldtid
karen.jurlander@regionh.dk
  • Psykiatrisk Center Glostrup
  • Brøndbyøstervej 120, 2605 Brøndby
Vil du være med på rejsen på afsnit 809 med store drømme og højt aktivitetsniveau for vores patientbehandling? Vores vision på afsnittet er, at vi spiller hinanden gode og altid forsøger, at få det bedste ud af både patienter og personale.

Vi søger en psykomotorisk terapeut, der kan og vil medvirke til at skabe muligheder for patienter med komplekse problemstillinger. Vi ser gerne, at du har erfaring med psykiatri og rehabiliterende indsatser.


Afsnit 809 - Her har vi fokus på og tid til stabilisering og stærke relationer.

Her modtager vi både afklarede og uafklarede patienter med alle former for akutte psykiatriske lidelser. Afsnittet er normeret til 13 patienter. Vi arbejder ud fra en forbedringskultur, hvor både patienter og personale inddrages. Aktuelt har vi fokus på at styrke patienters og pårørendes rolle som aktive medspillere i egen behandling.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor der altid er mulighed for sparring, både i og uden for vagter. Vi hjælper hinanden med vagtbytte og sikrer en god orientering på tværs af vagthold gennem daglige fællesmøder. Respekt og samarbejde er nøgleelementer i vores kultur, og vi løfter i flok. Vores fysiske rammer er også optimeret til at skabe tryghed og trivsel for patienter, pårørende og personale.


Din rolle

Som psykomotorisk terapeut arbejder du ud fra en rehabiliterings- og recovery orienteret tilgang, samt i et tæt og koordinerende samarbejde med patienten og dine tværfaglige kolleger.

Sammen med teamet er du ansvarlig for at planlægge og varetage trænings- og behandlingsaktiviteter. Dine opgaver som en af teamets psykomotoriske terapeuter spænder bredt og indebærer bl.a. at:

  • Støtte patientens færdigheder indenfor kropsbevidsthed, afgrænsning, grounding og mentalt nærvær
  • Styrke patientens evne til at selvregulere og berolige nervesystemet
  • Støtte patienten til at mærke kropslige ressourcer via dialog, bevægelse, øvelser og manuel behandling
  • Støtte patienten til at tage ansvaret for krop og adfærd.

Derfor skal du søge jobbet

  • Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb og bliver tildelt en mentor, som du altid kan spare.
  • Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø. Vi er nysgerrige på dine observationer og forslag til ændringer, og som medarbejder bliver du inddraget i vores forandringsprocesser og optimeringer af arbejdsgange. Vi har fokus på arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed, og vi arbejder for at vores medarbejdere føler sig trygge.

Vores forventninger til dig

Vi søger en uddannet psykomotorisk terapeut. Du bliver en del af en meget stabil personalegruppe, der har mange års erfaring fra psykiatrien, og der vil altid være mulighed for faglig sparring og faglig udvikling. Vi forventer, at du er reflekteret over egen praksis, og du også selv opsøger sparring.

Desuden forventer vi, at:

  • Du er udviklingsparat. Vi afprøver nye tiltag, og det er derfor en forudsætning, at du trives på et afsnit, der er i løbende udvikling.
  • Du er en teamplayer. Vi er flere forskellige faggrupper i afsnittet, og det er derfor vigtigt, at du er god til at indgå i et team om patienterne, og at du kan arbejde tværfagligt.
  • Du kan udvise empati og er i stand til at udvise forståelse for patienternes ønsker og behov.
  • Du har lyst til at tage et medansvar for driften af vores afsnit.

Ønsker du at vide mere om stillingen?

Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os? Kontakt afdelingssygeplejerske Karen Jurlander på tlf. 51583779, mail: karen.jurlander@regionh.dk eller assisterende afsnitsleder Anders Gregers Lind på tlf. 38645590, mail: anders.gregers.lind.01@regionh.dk.


Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse fra 01.02.26 eller efter aftale

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen i blandede vagter.

Intensivt afsnit 809 ligger på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Send din ansøgning!

Ansøgningsfristen er den 21. januar 2026. Samtaler afholdes løbende.



Log ind