Kanvassælger til farverig blomsterverden i Midt- og Nordjylland
Hos Flotalia er vi ikke bare en virksomhed, som sælger og udlejer naturtro buketter. Vi bringer glæde, farver og stemning ud til arbejdspladser i hele Danmark, og vi leder nu efter en ny kollega, der vil være med til at sprede magien og så nye frø hos potentielle kunder.
Vi søger en salgskonsulent til Midt- og Nordjylland, som har lyst til at blive en del af vores lille, tætte team og et arbejdsfællesskab fyldt med smil, sparring og stærkt sammenhold.
Vores nye medarbejder elsker kanvassalg. Vi søger med andre ord en selvstændig kollega, som brænder for at sparke døre ind hos potentielle kunder og som trives med mange timer på landevejene. Derudover søger vi en kollega, som har flair for farver og trends og sætter en ære i at yde en god service i forbindelse med besøg hos eksisterende kunder.
Se meget mere om os, vores hverdag og ikke mindst vores smukke buketter på Instagram: @Flotalia.dk – https://www.instagram.com/flotalia.dk/
Hvorfor blive salgskonsulent hos Flotalia?
Du bliver en del af et lille team med masser af god energi
Som konsulent hos Flotalia får du en varieret hverdag med frihed under ansvar og et stærkt bånd til kollegaer, som altid står klar med sparring, grin og gode råd.
Vi taler sammen hver dag, hjælper hinanden og fejrer hinandens succeser. Vi er et lille hold, men vi står stærkt sammen.
Dine arbejdsopgaver:
· Opsøgende salg til nye kunder
· Mersalg til eksisterende kunder
· Servicering og pleje af relationer til eksisterende kunder
· Planlægning af kundebesøg
· Opfølgning og langsigtet kundepleje
· Ansvar for studentermedhjælper
Du sælger noget smukt og unikt
Hos Flotalia lejer vi eksklusive naturtro buketter ud til virksomheder. Buketterne er lavet med blik for detaljer, stil og stemning, og vores blomster skaber ægte wow-oplevelser hos kunderne.
Flotalia er dermed meget andet end kold kanvas og produktkataloger. Det er farver, følelser og fortællinger, og du får friheden til selv at planlægge og forme din hverdag.
Hvad kan vi tilbyde dig:
· Sociale arrangementer
· Tæt samarbejde med teamet – herunder sparring, støtte og en uformel omgangstone
· Pensionsordning
· Sundhedsforsikring
· En selvstændig hverdag med ansvar for eget distrikt og kundeportefølje
Vi leder efter dig, der:
· Elsker at tale med mennesker
· Skaber relationer og vil inspirere virksomheder med vores blomsterunivers
· Har erfaring med salg - gerne B2B
· Arbejder kreativt og løsningsorienteret indenfor kundens rammer
· Har blik for stil, farver og indretning
· Tager ansvar, er handlekraftig og struktureret
· Kommunikerer klart og professionelt, både skriftligt og mundtligt
· Har kørekort og trives med at arbejde selvstændigt på landevejen
· Er præsentabel og repræsenterer Flotalia på en tillidsvækkende måde
· Og vigtigst af alt: har lyst til at blive en del af vores blomstrende fællesskab
Praktisk:
Vi forventer at skulle bruge vores nye salgskonsulent pr. 1. april – eller hurtigst muligt.
Send din ansøgning til post@flotalia.dk
Ansøgningsfrist: 20. marts 2026.
Samtaler afholdes løbende i Sønderborg.
Spørgsmål? Ring gerne på +45 71 74 96 61
Vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Randi og Maria // Flotalia