Kantor/dirigent for Herning Kirkes Drengekor

fuldtid
Kantor/dirigent for Herning Kirkes Drengekor
  • HERNING SOGNS MENIGHEDSRÅD
  • Østre Kirkevej 1, 7400 Herning


Vil du stå i spidsen for et af Danmarks mest fremtrædende drengekor? Er du en ambitiøs og talentfuld dirigent, der brænder for at udfolde kirkemusikkens potentiale gennem gudstjenester, koncerter og turnéer? Kunne du tænke dig at blive en del af en engageret medarbejderstab ved Herning Kirke og indgå i et dygtigt og velfungerende kirkemusikalsk team? Har du lyst til at indgå i tæt samarbejde med et internationalt anerkendt talentmiljø og deltage i udviklingen af den musikalske skoling af unge talentfulde sangere? Så er det måske dig, vi søger?

Herning Kirke har over de seneste årtier udviklet et rigt, bredspektret og ambitiøst musikliv. Herning Kirkes Drengekor står centralt i denne udvikling, og vi søger nu en, der som kantor og dirigent kan sikre den fortsatte udvikling af koret.

Herning Kirkes Drengekor er stiftet i 1949 og er således et af landets ældste af sin art. Korets hovedopgave er at synge ved gudstjenesterne i Herning Kirke. Desuden giver koret koncerter og indgår i mange og forskelligartede sammenhænge både i Danmark og i udlandet. Koret har i de senere år sunget i blandt andet Notre Dame i Paris, Sydney Operahus, Carnegie Hall i New York, Nidarosdomen i Trondhjem og Domkirken i Utrecht. Dertil kommer korets samarbejde med en lang række prominente partnere. I det seneste år kan vi bl.a. nævne Copenhagen Phil, Underholdningsorkestret, Kings Singers, Ars Nova, DR, Ensemble MidtVest og mange flere.

Koret består af ca. 50 drenge og mænd fra 9 år og op. Siden 2020 har der også været professionelle sangere tilknyttet koret. De medvirker ved udvalgte af korets prøver, koncerter og turnéer. Koret synger ca. 30 koncerter årligt og medvirker desuden ved forskellige produktioner, begivenheder og events.

Herning Kirke samarbejder tæt med Den Jyske Sangskole om sangernes musikalske skoling og den løbende talentudviklingsindsats. Herudover varetager Sangskolen store dele af korets administration, kommunikation, koncert- og turnéproduktion og bistår dirigenten med sparring til både det musikalske, pædagogiske og strategiske arbejde, samt udvikling, fundraising og netværksopbygning.

Vi søger
  • En ambitiøs og engageret kantor/dirigent til Herning Kirkes Drengekor.
  • En samlende figur, der kan påtage sig det kunstneriske, pædagogiske og sociale ansvar for den fortsatte udvikling af koret.
  • En dirigent der gennem sit virke, formidler sin glæde til musik på en sådan måde, at det forplanter sig til drengene i koret.
  • En dygtig musiker med erfaring og talent for korledelse og sans for musikkens rolle i gudstjenesten og kirkens rolle i samfundet
  • En samarbejdsorienteret holdspiller, som kan indgå aktivt i både det musikalske, administrative og pædagogiske arbejde sammen med kollegerne i kirken og på Den Jyske Sangskole.
  • En leder der kan tage ansvar for at drive korarbejdet og udviklingen af koret, både internt og eksternt.

Dine opgaver
  • Ledelse af Herning Kirkes Drengekor, herunder
    • Sikring af korets fortsatte kunstneriske, sociale og læringsmæssige udvikling med opmærksomhed på den enkelte sangers trivsel og udvikling.
    • Musikalsk tilrettelæggelse og ledelse af korets deltagelse i gudstjenester (i samvirke med kirkens organister og præster), koncerter, lejre, sociale aktiviteter, turnéer m.m.
    • Langsigtet planlægning og strategisk udvikling af korets repertoire og aktiviteter (i samarbejde med kor- og musikudvalget under menighedsrådet).
    • Tilrettelæggelse og gennemførelse af prøveforløb for drengekoret, samt overordnet ansvar for forskolen og dennes prøveforløb.
    • Fundraising, projektudvikling og forhandling med koncertarrangører, musikere, solister og gæstedirigenter.
    • At sikre og videreudvikle det lokale, regionale, nationale og internationale netværk af samarbejdspartnere.
  • Samarbejde med Den Jyske Sangskole, herunder
    • Indgå i medarbejderstaben på Den jyske Sangskole, på lige fod med skolens øvrige dirigenter – herunder deltagelse i udvalgte møder og aktiviteter.
    • Samarbejde om produktion, udvikling og administration af korets aktiviteter.
    • Samarbejde om den pædagogiske indsats, undervisning og metode.
    • Samarbejde med stemmepædagog og koropvarmer i forbindelse med korprøver og korets forskole.
    • Ledelse af arbejdet omkring de professionelle sangere.
    • Fastholdelse og udvikling af korets synlighed og kommunikation.
    • Udvikling og produktion af fælles koncertprojekter med MidtVest Pigekor.
  • Lejlighedsvist at spille til enkelte mindre gudstjenester (f.eks. på plejehjem) og kirkelige handlinger.

Vi forventer, at du
  • Har en videregående musikuddannelse på konservatorie- eller universitetsniveau.
  • Har professionel erfaring med korledelse på et højt kunstnerisk niveau. Vi ser gerne, at du har erfaring fra, eller en relation til andre inspirerende kormiljøer internationalt.
  • Har flair for den pædagogiske og sociale dimension i arbejdet med drengene.
  • Har et bredt kendskab til repertoire for drenge- og mandskor.
  • Har kendskab til folkekirkens liturgi og musikalske tradition.
  • Er sprogligt i stand til at instruere også børn, der udelukkende taler dansk.
  • Har talent og interesse for fundraising, ledelse, koordinering og udviklingsarbejde.
  • Opfatter skiftende arbejdstider som en naturlig del af arbejdet.
  • Er dygtig til at indgå i komplekse relationer med mange forskellige samarbejdspartnere og interessenter.
  • Kan spille klaver og orgel (evt. manual).

Vi tilbyder
Som kantor i Herning Kirke bliver du en del af en fleksibel arbejdsplads, et velfungerende team og et sogn i vækst. Herning Kirke er centrum for et engageret og bredspektret menigheds-, gudstjeneste og koncertliv. Den musikalske profil i sognet tager afsæt i den klassisk liturgiske tradition med en åbenhed for og erfaringer med nye salmer og rytmiske elementer i kirkemusikken. Der er et velfungerende Kor- og musikudvalg under menighedsrådet, der varetager ledelsen af Herning Kirkes Drengekor i samvirke med dirigenten.

Du bliver en del af et kollegialt fællesskab med godt arbejdsmiljø. Kirken har to fuldtidsansatte præster samt en deltidsansat, to kirke- og kulturmedarbejdere og to kirketjenere. Kirkemusikken varetages af 3 kirkemusikere. Udover kantoren er der to DOKS-organister – en første og anden organist. Desuden er der to kordegne, som er fælles med byens øvrige sogne.

Du vil desuden blive en integreret del af det stærkt faglige, internationale og ambitiøse miljø i og omkring Den Jyske Sangskole. Der er ca. 35 medarbejdere tilknyttet skolen, som til dagligt underviser ca. 200 unge sangere (heriblandt sangerne fra Herning Kirkes Drengekor) og driver en bred vifte af både events, udviklingsprojekter og samfundsrettede initiativer.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010, Organistforeningen (KM OK organister) eller Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med konservatorie baggrund.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk .

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 323.234 kr. – 460.608 kr. Der gives et OK-18 tillæg på 1.048 kr. årligt. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770 kr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 351.728 kr. – 428.588 kr. årligt. Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255 kr. – 70.286 kr. Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (KM OK, tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396 årligt og basisløntrin 2 udgør kr. 356.590 årligt. Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 26.388 kr. for tjeneste ved 1 kirke.

Alle løndele er anført i nutidskroner for fuldtidsstilling.

Såfremt ansættelse sker som kantor efter DOKS-overenskomsten, vil ansættelse for organistdelen ske særskilt på individuelle vilkår. Den vil andrage gennemsnitligt 1 time ugentligt. Det kan ikke forventes at ligge fast ugentligt. Kantorstillingen vil derfor i det tilfælde andrage 36 timer.

Yderligere oplysninger og ansøgning
Stillingen er normeret til 37 timer og er ledig til besættelse 1. august 2025. Ansættelse sker ved Herning Sogns Menighedsråd beliggende Østre Kirkevej 1, 7400 Herning. Menighedsrådet kan oplyse, at der er tre måneders prøvetid, og at der indhentes referencer herunder børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Lone Skytte; formand for kor- og musikudvalget under menighedsrådet, på 2025 7032 og loneskytte@yahoo.dk eller hos kontaktperson ved Herning Kirke under Herning Sogns menighedsråd; Else Marie Bank Jensen, på tlf. 2924 1680 Rosenholmvej30@yahoo.dk.

Ansøgning med relevante bilag sendes via QuickApply-knappen "Ansøg" og skal være kirken i hænde senest mandag d. 9. juni kl. 12.00 .

Samtaler samt prøvedirektion forventes afholdt tirsdag 17. juni.

Log ind