Vi søger en medhjælper til skolens kantine med masser af gå på mod, godt humør og initiativ, og som frem for alt holder af børn.
Skolens kantine fungerer både som spisested og samlingssted for eleverne. Vores tilbud til børnene skal være et sundt og ernæringsrigtigt sortiment, som et supplement til børnenes mellemmåltider og frokost.
Kantinen ledes af Sisse, som forestår den daglige drift, indkøb og økonomi, og du vil skulle hjælpe med at få dagens forskelligartede opgaver til at lykkes.
Der skal dagligt produceres et varieret udvalg af sunde retter såsom sandwich, pastasalater, varme retter mm.
Du får et medansvar for: - At sikre varieret, sund og indbydende mad til vores elever.
- Den daglige produktion i køkkenet.
- At inddrage elever i den daglige drift af kantinen.
- Rengøring under og efter produktion.
- At stå for produktion til udvalgte personalearrangementer.
Vi forventer at du er: - Fleksibel og mødestabil
- Positiv og imødekommende
- En teamplayer
- Har erfaring fra lignende job
- Har både humor og smil
Stillingen er tidsbegrænset, med mulighed for forlængelse.
Ugentlig arbejdstid er 30 løntimer og med tiltrædelse den 1. august 2025. Arbejdstiden følger hovedsageligt skoleåret og vil primært ligge i tidsrummet kl. 6.30-13.00, hvilket svarer til en arbejdsuge på ca. 32 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst og vi skal gøre opmærksom på, at Roskilde Kommune indhenter straffeattest på de ansøgere, som indstilles til ansættelse.
Du kan få yderligere oplysninger ved at rette henvendelse til konstitueret skoleleder Søren Sørensen på tlf. 4631 6420, eller læse om skolen på hjemmesiden:
http://www.trekronerskolen.aula.dk Ansøgningsfrist søndag den 15. juni 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes herefter.