I Team 3 bor der 7 borgere, og teamet består af 7 faste medarbejdere. Vi arbejder i tidsrummet kl. 7.00–22.00 med skiftende dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend.
Målgruppen er voksne med udviklingshæmning, som har behov for moderat støtte til almindelig daglig livsførelse, støtte til at til at kunne forstå omverdenen, begå sig socialt, samt støtte til kontakt med det offentlige og samarbejdspartnere. Målgruppebeskrivelse §85.
Beboerperspektiver:Du skal hjælpe mig med at få en god morgenrutine, så jeg kan komme op på arbejde. Huske mig på bustider, passende tøj, bad og rene tænder. Nogle gange skal jeg mindes om, hvor meget jeg hygger mig på mit arbejde.
Jeg kan have brug for hjælp til sociale aktiviteter, da det kan være svært at forstå de andres hensigter og vide hvad jeg skal gøre. Jeg kan også have brug for hjælp til at finde på aktiviteter, eller lave aftaler med andre naboer om socialt samvær.
Du skal kunne hjælpe mig med at skabe en tryg og struktureret hverdag, med fx en tavle/kalender, så jeg ved hvad jeg skal i løbet af dagen og ikke bliver forvirret.
På min hjemmedag støtter du mig med at gøre rent i min lejlighed, indkøb, læse post, læge/tandlæge, frisør, osv. Du skal være god at lytte til mine oplevelser og snakke om min trivsel. Og du skal kunne hjælpe mig med mine hjælpemidler, når de driller. (Kuglevest, VR-briller, IPad)
Du skal kunne tage initiativ og få gode ideer, der hjælper mig til at se meningen med hverdagens nødvendige handlinger.
Som ansat skal du:Har vi fanget din interesse, så send din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn i henhold til gældende overenskomst og anciennitet samt relevant uddannelse.
Der indhentes udvidet straffeattest og referencer.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til ansættelse pr. 1. november 2025.
Ansøgningsfrist er den 24. september 2025 kl. 12:00
Ansættelsessamtaler bliver afholdt den 29. september 2025 fra kl. 16:00.
Vil du gerne vide mere om stillingerne, så kan du:
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.