Kan du se dig selv være pædagog hvor livets træ står.

fuldtid
Kan du se dig selv være pædagog hvor livets træ står.
  • www.aalborg.dk
  • 9260 Gistrup

Børnehaven Ygdrasil, Dagtilbud Gistrup søger pædagog på 37 timer med start fra den 1. december 2025 

I Børnehaven Ygdrasil står livets træ, lige midt på legepladsen.  Det skærmer for solen og giver læ for regnen og herunder kan børnene lære, være, lykkes og gro. Nu mangler vi en voksen, der vil være med til at skabe en hverdag fyldt med glæde, nærvær, omsorg og læring. 

Børnehaven Ygdrasil er en 62 børns børnehave, der ligger midt i et ældre villakvarter i Gistrup. Vores legeplads er stor, så der er både plads til at tumle, til at gemme sig og lave hemmeligheder. Vi er et hus i udvikling og på nuværende tidspunkt har vi, i samarbejde med en anden institution, søsat et projekt omkring Langsom pædagogik.  Dette projekt forventes afsluttet i foråret 2026 og vil komme til at præge vores pædagogiske praksis fremover. 

I Børnehaven Ygdrasil er NEST og ICDP det bærende element i organiseringen af læringsmiljøet og i mødet med børnene. Vores pædagogiske praksis begrundes i faglige overvejelser og evaluering. Vi har fokus på, hvad der rør sig i det enkelte barn, samt i hele børnegruppen. Vi arbejder både i små fællesskaber hvor én voksen er sammen med en mindre gruppe børn og i lidt større fællesskaber hvor flere voksne er sammen om en børnegruppe. 

Vi har en aktiv forældregruppe, der bakker op om Ygdrasil, både i deres daglige gang i huset, men også til de fælles arrangementer vi afholder. 

Børnehaven Ygdrasil er en del af Dagtilbud Gistrup, som består af 12 institutioner.

Vi søger en pædagog der:

Er stærk i sit relations arbejde med børn og forældre.

Kan organisere det pædagogiske læringsmiljø til gavn for alle børn.

Både kan tænke traditioner og fornyelse ind i den pædagogiske praksis.

Kan igangsætte kreative processer med udgangspunkt i børnenes interesser. 

Har lyst til at arbejde med principperne for NEST

Har ICDP 1 uddannelse eller har mod på at tage den. 

Har overblik og kan skabe struktur i det pædagogiske arbejde.

Synes at det gerne må være sjovt at gå i Ygdrasil- både for store og små.

Har en positiv tilgang til den fælles opgaveløsning.

Kan arbejde alene med en mindre gruppe børn.

Din ansøgning skal indeholde, hvilke tanker du gør dig om ovenstående og hvad du kan tilføre vores børnehave.

Ansøgere er meget velkomne til at kontakte pædagogisk leder Pia Hald Jensen på telefon: 99 82 33 13

Du kan indhente yderligere oplysninger på Børnehavens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL

Tidsplan:

Ansøgningsfrist  22/10-2025

Indkaldelse til samtale 22/10-2025 efter klokken 14.00

Ansættelsessamtaler afholdes 28/10-2025 fra klokken 12.00

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind