Vil du sætte aftryk i København og på kommunens største selskaber – og kan du kombinere kommerciel, juridisk og kommunal indsigt? København er i gang med nogle af de største byudviklings- og infrastrukturprojekter i nyere tid. Som jurist eller økonom i Kontoret for Selskaber og Rettigheder bliver du en del af det strategiske maskinrum, hvor politik, jura og økonomi mødes – og hvor dine analyser og beslutninger gør en konkret forskel for byen, borgerne og klimaet.
Kom med på et stærkt hold Kontoret for Selskaber og Rettigheder er en del af Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Vi arbejder med nogle af de mest komplekse og samfundskritiske projekter i byen – fra strategisk ejerskab i selskaber som HOFOR til forvaltning af rettigheder over fast ejendom.
Vi rådgiver politikere og selskabsledelser og sikrer, at kommunens interesser bliver varetaget – både juridisk, økonomisk og strategisk. Som kontorchef Per Justesen siger:
Du får en unik position som rådgiver i krydsfeltet mellem det kommercielle og det politiske. Vi er tæt på beslutningerne – og har mulighed for at præge byens største projekter. Og det lykkes vi med, fordi vi har et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode. Dine vigtigste opgaver og ansvar Du bliver en del af et team med 13 engagerede kollegaer, hvor vi arbejder tæt sammen og specialiserer os inden for forskellige opgaver – fx
- rådgivning og betjening af kommunens bestyrelsesmedlemmer i selskaber, som fx Metroselskabet I/S, forsyningsselskabet HOFOR A/S, Hovedstadens Beredskab I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S
- etablering og udvikling af selskaber og fonde ifm. større projekter fx etablering af Carbon Capture anlæg
- forhandling og håndtering af rettigheder over fast ejendom, fx kommunens tilbagekøbsrettigheder
- rådgive og bidrage til de store byudviklingsprojekter, som fx udviklingen af Østhavnen (Lynetteholm)
- udarbejde økonomiske og juridiske beslutningsoplæg til det politiske niveau
Hvem er du? Vi forestiller os, at du
- har en juridisk eller økonomisk uddannelse, fx cand.merc., cand.polit., cand.jur. – det kan også være, at du har en anden relevant uddannelse, der sammen med din erfaring gør, at du kan lykkes i opgaven
- har erfaring med selskabsret, investering, aftaleforhold og interesse for offentlig forvaltning
- tænker strategisk og arbejder analytisk og har blik for helhed og fremdrift
- er god til at samarbejde og trives i et miljø med stor faglighed og høj kompleksitet
- kan navigere i politiske sammenhænge og skabe værdi i samspil med mange interessenter
- har interesse for byudvikling, grøn omstilling og samfundsvigtige funktioner
Eller som Lola Bruun Jørgensen, kontorchef for Lynetteholmsekretariatet, udtrykker det:
Du bliver en af dem, der får ting til at blive til virkelighed. Du kommer til at pege på steder i byen og sige: Det var jeg med til at skabe og få til at ske. Hvad får du ud af det? Hos os får du mulighed for at
- arbejde med projekter, der former fremtidens København
- blive en del af et stærkt fagligt miljø med samarbejde og videndeling
- få ansvar og indflydelse – både i hverdagen og på strategisk niveau
- bidrage til den grønne omstilling og bæredygtige byudvikling
- få gode vilkår og fleksibilitet, der skaber balance mellem arbejde og fritid
Om Kontoret for Selskaber og Rettigheder Kontoret for Selskaber og Rettigheder varetager København Kommunes strategiske ejerinteresser og servicering af kommunens bestyrelsesmedlemmer i en række selskaber og administrerer kommunens økonomiske rettigheder over fast ejendom.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger Nysgerrig? Så ring eller SMS til rekrutteringskonsulent Peter Debel Jacobsen på 50 76 12 00 eller ansættende chef Per Justesen på 26 73 24 35.
Søg via linket senest onsdag den 3. december 2025 Vi holder jobsamtaler den 10. og 16. december 2025.
Om Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Der arbejder i alt ca. 3.600 personer i Økonomiforvaltningen, hvoraf ca. 300 af os har kontor på rådhuset. De fysiske rammer for dit arbejde vil således være Københavns historiske og smukke rådhus. Her betjener vi overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget, og vi er tæt på det politiske liv i kommunen. Sammen har vi fokus på at skabe værdi for københavnerne og København. Du vil på rådhuset blive en del af et spændende arbejdsmiljø, hvor motivation, trivsel og det gode samarbejde er i højsædet og med gode muligheder for kompetenceudvikling.