Har du erfaring med eller lyst til arbejde i en politisk styret organisation? Og har du mod på selvstændigt ansvar? Så tilbyder vi en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, spændende opgaver og et fagligt stærkt juridisk miljø på tværs af ministeriet med søde og dygtige kollegaer. Om os I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark. Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling. Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen laver løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.
Din hverdag hos os Vi tilbyder en række spændende og udfordrende juriststillinger i departementet. I alle stillinger vil du få et selvstændigt ansvar og store faglige udfordringer, der kan spænde fra politikudvikling, ministerbetjening til løsning af juridiske problemstillinger. Følgende kontorer/centre har ledige stillinger:
- Kontoret for Patientsikkerhed og Lovkvalitet, som arbejder for at sikre gode rammer for patientsikkerheden, bl.a. gennem udviklingen af patienters retsstilling og sundhedspersoners retssikkerhed og pligter. Vi arbejder i den forbindelse bl.a. med klage- tilsyns- og erstatningsområdet, smidigere rammer for udveksling af sundhedsoplysninger og med områderne tvang i psykiatrien, somatikken og retspsykiatrien. Lige nu arbejder vi bl.a. store dagsordenener som spiralsagen, udenlandsk arbejdskraft, implementering af 10-årsplanen for psykiatrien og sundhedsreformen.
- Center for Demokrati og Forvaltningsret leverer demokrati til samfundet i bred forstand. Vi arbejder for at skabe endnu bedre rammer for det lokale demokrati i kommunerne og regionerne, herunder i forhold til hvordan kommuner og regioner organiserer sig og samarbejder. Vi er derudover Danmarks øverste valgmyndighed og arbejder for, at vi til enhver tid kan holde frie og fair valg til Folketinget, kommuner, regioner og Europa-Parlamentet. Herudover varetager centeret behandlingen af departementets aktindsigtsanmodninger og klagesager om aktindsigt, samt yder tværgående juridisk rådgivning inden for forvaltningsret i departementet.
- Center for det Behandlende Sundhedsvæsen arbejder med at udvikle det danske sundhedsvæsen og sikre patienter god og sammenhængende behandling på tværs af sygehuse, psykiatri, de praktiserende læger og øvrige praktiserende sundhedsprofessionelle samt de nære regionale og kommunale sundhedstilbud. I centeret beskæftiger vi os med nogle af de mest centrale dagsordener for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Blandt centerets hovedopgaver i 2026 er implementering af Sundhedsreformen, 10-årsplanen for psykiatrien samt Kræftplan V.
Fælles for alle stillingerne vil være, at du bliver en del af et stærkt team, og at dit arbejde vil være præget af dialog med bl.a. kommuner, regioner, faglige organisationer, interesseorganisationer, vidensmiljøer og andre ministerier.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du er uddannet cand.jur. og har erfaring med politiske processer og rollen som embedsmand fra centraladministrationen, fra en kommune eller fra en region. Vi vil imidlertid også meget gerne høre fra dig, hvis du er nyuddannet.
Vi lægger vægt på, at du:
- har god politisk forståelse og dømmekraft
- tager ansvar, er løsningsorienteret og kan skabe resultater
- har gode kommunikations- og formidlingsevner
- er robust og trives i en ofte travl og omskiftelig hverdag med mange deadlines
- kan knytte stærke relationer og netværk til såvel kolleger inden for ministerområdet som samarbejdspartnere i andre myndigheder og organisationer
- har særdeles stærke juridiske kompetencer og kan fungere som sparringspartner for kolleger
Vi tilbyder Vi har højt til loftet og en uformel omgangstone og tilbyder et meningsfuldt arbejde på et område med stort fokus, faglige udfordringer og mange spændende opgaver.
Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Departementet har desuden en stærk samarbejdsånd med gode muligheder for sparring, vejledning og udvikling.
Om ansættelsen Du bliver ansat, afhængig af kvalifikationer, som enten fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Som special- eller chefkonsulent bliver du omfattet af vores lokalaftale vedr. arbejdstid. Det betyder, at din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 39 timer, og at du tildeles 11 konsulentfridage om året.
Det er en forudsætning for ansættelsen i Patientsikkerhed og Lovkvalitet, at kandidaten kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen. Kontakt os gerne Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til kontorchef Ulrich Stigaard Jensen på tlf. 6138 0751 (Patientsikkerhed og Lovkvalitet), kontorchef Nikolaj Stenfalk på tlf. 4051 9836 (Demokrati), kontorchef Andreas Wibe Poulsen på tlf. 7228 2512 (Forvaltningsret) eller kontorchef Emilie Christensen på tlf. 5197 7880 (det Behandlende Sundhedsvæsen).
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48 og 49.
Du kan læse mere om os på
www.ism.dk.