Vil du være med til at understøtte, at Skatteforvaltningen i endnu højere grad kan være data- og analysebaseret? Brænder du for at arbejde i krydsfeltet mellem jura og teknologi, hvor du sammen med data scientists, business analysts og machine learning engineers kvalitetssikrer løsninger inden for machine learning (ML) og artificial intelligence (AI) i tæt samspil med forretningen? Så er du måske vores nye jurist. Din rolle som jurist Avanceret Analyse (AA) er et center, hvor vi har samlet en lang række specialister inden for Data Science og MLOps samt procesautomatisering. Vi anvender de nyeste metoder og algoritmer til at sikre, at vi har et moderne datadrevet skattevæsen. Vi bidrager på den måde til finansieringen af velfærdssamfundet.
Som jurist hos AA skal du:
Være juridisk specialist og rådgiver på privacy by design i udviklingen af Skatteforvaltningens IT-løsninger, herunder:
- Bidrage til udarbejdelsen af de nødvendige complianceanalyser, der skal foretages i forbindelse med udvikling og produktionslægning af ML- og AI- løsninger.
- Være lead på implementeringen af AI-Act indenfor AI og ML – i tæt samarbejde med andre fagspecialister i organisationen
- Understøtte kontoret i løsning af andre juridiske relaterede opgaver
- Omsætte komplekse regler og krav til konkret, handlingsanvisende sprog for både tekniske og ikke-tekniske kolleger.
- Understøtte kontorets ledelse med udarbejdelse af fx sagsfremstillinger, oplægsmateriale og lignende
Hvem er du? Du er uddannet jurist og har mod på at kaste dig ud i et spændende job indenfor et felt, hvor udviklingen går stærkt og hvor juraen kan have svært ved at følge med de hastige forandringer på området.
Du har en grundlæggende teknisk forståelse samt evner til at sætte dig ind i komplicerede processer. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har kendskab til AI og ML, men ikke et krav.
Du skal være stærk på planlægning og koordinering for at kunne understøtte det samarbejde og den samtænkning med andre fagdiscipliner, som stillingen kræver.
Vi søger en ny kollega, der:
- Er analytisk stærk, kan finde gode løsninger på vanskelige problemstillinger og er stærk til at skrive solide notater og lignende
- Er samarbejdsorienteret og drives af at bygge bro mellem en bred vifte af interessenter
- Kan rådgive og vejlede om komplekse juridiske problemstillinger på en overskuelig måde for kollegaer med andre faglige, herunder tekniske, baggrunde
- Formår at drive processer og sikre, at vi kommer i mål.
- Har overskud og godt humør, der bidrager til den positive stemning i centeret
- Er glad for at arbejde struktureret grundigt og med sans for planlægning, koordinering og opfølgning
Avanceret Analyse – din nye arbejdsplads Du bliver ansat i Avanceret Analyse, hvor over 50 specialister er med til at udvikle og levere løsninger til hele Skatteforvaltningen inden for ML, AI (herunder generativ AI), Robotic Process Automation (RPA) og Business Process Management (BPM).
Vores analytiske løsninger hjælper sagsbehandlerne med at kvalificere, strukturere og forudsige udfald i store sagsmængder, hvilket bidrager til bedre vejledning af borgere og virksomheder og samtidig er en vigtig del af svigsbekæmpelsen.
Vi tilbyder gode arbejdsforhold og stor fleksibilitet i en ofte travl hverdag. Hos os er der fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send en motiveret ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 9. november 2025. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende kontorchef Britt Francke på telefon 72 38 24 53.
Vi afholder samtaler løbende samt efter ansøgningsfristens udløb.
Der vil indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Stillingen er med opstart hurtigst muligt.
Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.