Har du lyst til at bidrage til at sikre fortsat gode rammer for Aarhus Universitets velrenommerede uddannelser? Er du samtidig en dygtig jurist, der har lyst til at sagsbehandle? Så kan vi tilbyde en alsidig og fagligt udviklende stilling i Uddannelsesjura, hvor du kan bringe din faglighed i spil med plads til både at fordybe dig i konkrete juridiske sager og problemstillinger og til på sigt at indgå i komplekse politiske og organisatoriske processer.
Du bliver ansat i teamet Uddannelsesjura i Kvalitet og Legalitet i AU Uddannelse. Du vil som én ud af fem jurister indgå i et tæt samarbejde med et solidt team af kollegaer i såvel Kvalitet og Legalitet som med kollegaer i AU Uddannelses øvrige enheder og på fakulteterne.
Uddannelsesjura varetager en bred vifte af opgaver inden for det uddannelsesjuridiske område, herunder håndtering af retlige klager fra studerende og sager vedr. eksamenssnyd, leverer juridisk rådgivning om fortolkning og udmøntning af lovgivning og regler på uddannelsesområdet, og fungerer som tovholder på implementering af større reformer og lovændringer på uddannelsesområdet.
Teamets opgaveportefølje er politisk prioriteret og spændende for dig, der er interesseret i et varieret juridisk opgavefelt med fokus på blandt andet forvaltningsret, generel og konkret sagsbehandling og databeskyttelsesområdet.
Teamets opgaver - Konkret sagsbehandling, herunder retlige klager fra studerende i eksempelvis sager om udmeldelse og afslag på dispensationer samt sager om eksamenssnyd
- Rådgivning, vejledning af og sparring med administrative medarbejdere, studieledere, studerende og videnskabelige medarbejdere omkring sagsbehandlingsregler, regler på uddannelsesområdet, GDPR samt omkring eksamenssnyd og plagiering
- Udarbejdelse og koordinering af høringssvar på uddannelsesområdet mv.
- Udarbejdelse af notater og beslutningsoplæg til ledelsen på Aarhus Universitet
- Deltagelse i tværgående projektarbejde på tværs af enhederne i AU Uddannelse og på Aarhus Universitet.
- Behandling af aktindsigts- og indsigtsanmodninger
- Udarbejdelse og afholdelse af oplæg m.v. for administrative medarbejdere i den øvrige organisation
Du vil i starten primært arbejde med konkret sagsbehandling, samt rådgivning, vejledning og sparring på mail, i teamet og internt i AU Uddannelse. Løbende bliver du introduceret til teamets øvrige opgaver og får dine egne områder.
Om digVi søger en engageret og fagligt dygtig cand.jur., der ønsker at indgå i et socialt og velfungerende teamsamarbejde, der bygger på sparring og fælles faglighed. Du må gerne være nyuddannet. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har interesse for konkret og generel sagsbehandling. Kendskab til uddannelsesområdet er et plus men ikke en forudsætning.
- vægter juridisk metode, men evner at kombinere det med en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang
- har et godt blik for processer og processtyring og kan samarbejde på tværs af faggrænser, og har interesse i at tage ansvar for større tværgående projekter
- har interesse for at arbejde med databeskyttelse og gerne vil lære mere
- har forståelse for den politiske kontekst i store organisationer og formår at navigere i politisk prioriterede processer
- kan kommunikere juraen forståeligt og anvendeligt – også for ikke-jurister – både på skrift og i tale på dansk og engelsk
- arbejder selvstændigt og struktureret med fokus på kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen
- er initiativrig og trives i et til tider travlt og foranderligt områdefelt
- er udrustet med et godt humør
Vi tilbyder - Et udviklende arbejde med afvekslende og udfordrende opgaver i et engageret fagligt og godt kollegialt miljø
- Selvstændige arbejdsområder kombineret med faglig sparring og samarbejde
- Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og fleksible arbejdstider
Om Kvalitet og LegalitetKvalitet og Legalitet bidrager med uddannelsesjuridisk rådgivning, kvalitetsudvikling, ledelsesinformation og analytisk arbejde. Vi leverer løbende administrativ og politisk understøttelse af de uddannelsespolitiske ledelseslag og sekretariatsbetjener et administrativt netværk på tværs af universitetets fem fakulteter.
Uddannelsesstrategisk Sekretariat er en del af AU Uddannelse, som du kan læse mere om her.
Løn- og ansættelsesforholdDer er tale om en fast fuldtidsstilling der ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. april 2026. Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.
Yderligere oplysninger om stillingenHvis du vil vide mere om Aarhus Universitet, er du velkommen til at besøge
www.au.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamkoordinator for Uddannelsesjura Mette Buhl på tlf. 21 65 67 04 eller jurist Mai Rasmussen på tlf. 41 89 33 13.
Samtaler afholdes den 20. februar 2026.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk