Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Brænder du for at binde jura og socialfaglighed sammen, så det gør en forskel for børn og unge med behov for særlig støtte i en kommune med høje faglige ambitioner? Og drømmer du om at have både ansvar og indflydelse på opgaveløsningen i tæt samarbejde med en fagfælle i et juridisk team? Så vil vi meget gerne have dig som kollega
Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune søger en barselsvikar for én af vores to afdelingsjurister.
Som jurist i familieafdelingen har du blandt andet til opgave at understøtte behandlingen af komplicerede enkeltsager, sparre med børne- og ungerådgiverne om juridiske spørgsmål, og foretage juridisk kvalitetssikring af indstillinger til børne- og ungeudvalget. Du deltager i børne- og ungeudvalgets møder, og i møder i et af familieafdelingens visitationsudvalg. Du hjælper desuden med at undersøge og besvare spørgsmål fra fx borgerrådgiveren. Det er vigtigt, at du har blik for og kan omsætte din viden og erfaring på en måde, hvor du bidrager til læring og kompetenceudvikling for den enkelte rådgiver og for den samlede afdeling. Som jurist deltager du i den fortsatte implementering af barnets lov og giver juridisk sparring på udviklingsopgaver, hvor vi blandt andet har stort fokus på børneinddragelse og inddragelse af familiens private netværk.
Det er en fordel men ikke et krav, at du har erfaring med sagsbehandling eller andre opgaver i det børnesociale arbejde, og/eller at du har god indsigt i den kommunale myndighedsopgave. For dig, der ikke tidligere har arbejdet med børneområdet eller måske alene har kendskab til området fra studiet, rummer stillingen store faglige udviklingsmuligheder.
Vores tidligere afdelingsjurist siger om stillingen:
”For mig har hverdagen i familieafdelingen været meget alsidig og fagligt udfordrende, og det har i den grad været med til at udvide min horisont at arbejde med juraen i praksis, hvor ingenting er ”sort/hvidt”. Forleden dag var der en af rådgiverne, der sagde til mig, at hun ikke oplevede mig som ”sådan en firkantet jurist”, og det blev jeg glad for. For en af de fornemmeste opgaver jeg har haft som jurist i afdelingen, synes jeg, har været at bidrage til en forståelse af, at lovmedholdelighed ikke er en stopklods, men et vigtigt fundament for god socialfaglighed. Jeg kan virkelig anbefale at være en del af holdet af kompetente rådgivere og ledere, hvor alle arbejder for det samme, nemlig at gøre en forskel for udsatte børn og unge.”
Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune
Vi har i familieafdelingen to afdelingsjurister, og du vil derfor indgå i et lille og specialiseret fagligt fællesskab, hvor I kan sparre med hinanden, og hvor opgaverne løbende fordeles mellem jer.
Familieafdelingen er organiseret i fire sektioner med hver sin sektionsleder og socialfaglige koordinator. Hovedparten af de ca. 85 medarbejdere er socialrådgivere med ansvar for myndighedssagsbehandling. Som jurist bliver du ansat i vores lille sekretariat og faglige center, som arbejder med at understøtte de fire sektioner, hvor dine nærmeste kollegaer også arbejder med understøttelses- og udviklingsopgaver og refererer til chefkonsulent Line Seidenfaden.
Vi søger en kollega, der
Vi tilbyder
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsjurist Sofie Beuchert Søndergaard på telefon 28981970 eller chefkonsulent Line Seidenfaden på telefon 28982361. Hvis du overvejer, om vi kan være et godt match, skal du ikke tøve med at kontakte os – eventuelt med henblik på at komme forbi til en uformel snak før du beslutter, om du vil søge.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist onsdag d. 23. april 2025
Stillinger ønskes besat 1. juni 2025 – evt. allerede fra 1. maj, hvis du har mulighed for det
Samtaler afholdes torsdag den 24. april 2025 og fredag d. 25. april 2025.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.