Jurist til bekæmpelse af matchfixing

fuldtid
Jurist til bekæmpelse af matchfixing
  • Englandsgade, Odense
  • Englandsgade 25, 5000 Odence C
Bliv en del af et spændende og tværgående kontor
Du vil få et job på et område, hvor der er politisk bevågenhed og stor udvikling. Som jurist i Spillemyndighedens Matchfixing-team skal du være med til at bekæmpe matchfixing nationalt og internationalt.

Du bliver en del af kontoret Ulovligt Spil, Matchfixing og Markedsanalyse, som blandt andet har ansvaret for det løbende tilsyn med ulovligt spil og matchfixing. Kontoret er desuden ansvarligt for udarbejdelse af markedsanalyser og anden spilfaglig statistik, og er tovholder for Spillemyndighedens aktindsigtssager, forvaltningsret og GDPR.

I stillingen vil dine primære arbejdsopgaver bestå af:

  • Bidrage til tilrettelæggelse og udførelse af Spillemyndighedens løbende tilsyn med at spiludbydere med en tilladelse fra Spillemyndigheden efterlever matchfixingforpligtelser i spillelovgivningen, blandt andet bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil, der træder i kraft juli 2025
  • Deltage i teamets løbende opgaver og projekter, der planlægges som led i Spillemyndighedens forebyggelse og bekæmpelse af matchfixing
  • Derudover kan der forekomme besvarelse og håndtering af aktindsigter
Struktureret og en dygtig formidler
Din uddannelsesmæssige baggrund er cand.jur. eller lignende. Både nyuddannede og erfarne kan komme i betragtning. I tilsynet på matchfixing-området er det være en fordel at have kendskab til sport og væddemål, men det er ikke et krav.

Vi bygger vores arbejde på høj faglighed og stort engagement og forventer, at du har et godt overblik og sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet. Du er komfortabel med at kommunikere på engelsk på skrift og i tale og som kollega er du serviceminded, effektiv og en holdspiller med gode samarbejdsevner, som også kan arbejde selvstændigt. Du vil indgå i et team med fem kolleger, som alle brænder for sport, væddemål og bekæmpelse af kriminalitet.

Ambitiøs styrelse med højt til loftet
I Spillemyndigheden arbejder vi for at sikre rammerne omkring et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og for samfundet. Åbenhed og dialog er kendetegnende for den måde, vi arbejder på. Udviklingen og nye trends inden for spilverdenen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi vægter samarbejde, trivsel og gensidig respekt højt, og vores gode resultater bliver skabt af en kombination af arbejdsglæde, nysgerrighed og engagement.

Spillemyndigheden er en styrelse i Skatteministeriets koncern.

Ansøgning og ansættelse
Du skal indsende CV og eksamenspapirer via nedenstående link. Du skal ikke indsende en ansøgning, men i stedet svare på fire spørgsmål, som fremgår af samme link. Fristen for ansøgning er den 9. juni 2025.

Vi afholder samtaler i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristens udløb. Ved eventuel indkaldelse til 2. samtale, bliver der gennemført en test som led i ansættelsesproceduren. Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest og referencer.

Stillingen er med tiltrædelse 1. august 2025 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Jan Madsen på tlf. 72389659 eller på mail jm@spillemyndigheden.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst. Tjenestestedet vil være Englandsgade 25, 5000 Odense C. Vi flytter i nye lokaler ultimo august og det fremtidige tjenestested vil da være WoodHub, Lerchesgade 35, 2. sal, 5000 Odense C.

Ansættelsesområde
Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Spillemyndigheden opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Læs mere om os på Spillemyndigheden.dk og på LinkedIn.com

Log ind