Jurist med interesse for strafferetten til Arbejdstilsynet i Kolding

fuldtid
Jurist med interesse for strafferetten til Arbejdstilsynet i Kolding
  • Arbejdstilsynet Tilsynscenter Syd Kolding
  • Eltangvej 232, 6000 Kolding
Vi drømmer om at få en ny jurist på holdet, der har flair for strafferetten, lyst til konkret sagsbehandling, og som gerne vil udfordres fagligt. Måske er det dig?

En hverdag med komplekse sager, høj faglighed og gode sparringsmuligheder Du bliver en del af Tilsynscenter Syds gruppe af engagerede jurister. Du vil få en hverdag, hvor du vil indgå i en gruppe, hvor vi ivrigt deler viden, og hvor vi hjælper hinanden.

Dine primære opgave bliver at sagsbehandle straffesager inden for arbejdsmiljølovens område. Sagsbehandlingen omfatter bl.a. bevisvurdering, udarbejdelse af politianmeldelse eller administrative bøder ved grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og udarbejdelse af efterforskningsanmodninger.

For at opnå gode resultater skal du være nysgerrig på tilsynets kerneopgaver, så du opnår en god forståelse for forretningen.

En juraenhed med høj faglighed og godt samarbejde I juraenheden er vi i alt 13 engagerede jurister, fem sagsbehandlere, en jurasupporter og en chef, som juridisk understøtter tilsynet for at sikre korrekte afgørelser af høj kvalitet og god myndighedsudøvelse. Ud over ansvaret for at behandle straffesager ved grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, har kontoret bl.a. også ansvaret for vurderingen af klager over Arbejdstilsynets afgørelser og behandling af aktindsigtssager i tilsynets sager efter offentlighedsloven og forvaltningsloven.

Vi står altid klar til at hjælpe hinanden med faglige indspark og opmuntrende kommentarer. Ud over det, kan vi tilbyde dig:

  • et udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • et selvstændigt og ansvarsfuldt job
  • fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af opgaver og arbejdstid
  • en god oplæring i arbejdsopgaverne.
Hvis du har lyst at få et indblik i hverdagen som jurist hos bl.a. os i Arbejdstilsynet, kan du se denne video fra Beskæftigelsesministeriet.

Vi leder efter en cand.jur., der har interesse for strafferetten og lyst til konkret sagsbehandling Derudover forestiller vi os, at du:

  • har lyst til juridisk sagsbehandling inden for strafferetten
  • kan arbejde effektivt og samtidig sikre en høj faglig kvalitet i arbejdet
  • har mod på komplekse juridiske opgaver
  • har evner til at skabe og fastholde gode samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt
  • har gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er et barselsvikariat af et års varighed. Vi vil gerne have, at du starter den 15. august 2025.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Tilsynscenter Syd, Eltangvej 232, 6000 Kolding.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte jurachef Sine Langskov Hansen tlf. 72208881 eller på mail slha@at.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. 7220 5272.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send dit motiverede CV og eksamenspapirer elektronisk senest fredag den 30. maj 2025.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Log ind