Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at fortolke og omsætte international lovgivning med stor betydning for patientbehandlingen i Region Sjælland?
Velkommen til Koncern Digitalisering
Vi tilbyder en faglig spændende rolle, hvor du arbejder med Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og den nye AI-forordning i relation til vores patientbehandling. Herudover omsætter og formidler du lovgivningen, så regionens 19.000 medarbejdere har nemt ved at gøre det rigtige. Hvis du ikke allerede er det, så bliver du hurtigt ekspert på disse områder.
Vi tilbyder muligheden for at arbejde med den nyeste teknologi, beskyttelse af oplysninger, og det juridiske grundlag ifm. brugen af AI – alt sammen for at sikre mere sundhed for regionens 850.000 borgere. Det gør du i øvrigt sammen med mere end 500 kolleger i Koncern Digitalisering, der arbejder med alle dele af digitalisering for, at Region Sjælland lykkes.
Et stærkt fællesskab
Kollegial sparring, planlægning af din egen tid og mulighed for at træffe beslutninger selv er alle faste dele af jobbet. Vi hører til i Ringsted i hjertet af Sjælland. Fra togstationen er der kun 7 minutter på cykel og fra motorvejen er der 2 minutter i bil.
”I teamet siger vi tingene som det er, og der er altid plads til grin. Vi tror på, at det skal være en fornøjelse at gå på arbejde. Vi planlægger vores egen tid og har friheden til at arbejde hjemmefra, når det passer os bedst. Fleksibilitet er nøglen, og vi anerkender, at forskellige arbejdsformer gør os mere effektive”, siger din kommende kollega Nikolaj.
Du bliver den 13. kollega i teamet og vi er en god blanding af studerende og erfarne kolleger. Ud over de juridiske opgaver arbejder vi også med tilsyn, risikovurderinger, awareness og rådgivning. Du får også et kollegialt fællesskab med jurister fra de andre regioner, der arbejder med de samme problemstillinger som dig.
Hvis du vil se lidt mere om os som arbejdsplads, så se mere her.
Interesse for EU-ret
Du passer perfekt ind, hvis du er rar at omgås og god til at samarbejde – både internt i teamet, med kolleger i resten af Region Sjælland og med vores eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
Interesseret?
Vi hører rigtig gerne fra dig! Send os dit CV og en ansøgning, der er ansøgningsfrist den fredag den 20. juni 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, opgaverne og os er du velkommen til at ringe til funktionschef Maja Lindholm på 93 57 78 37.
Vi forventer at afholde løbende samtaler, og vi ønsker tiltrædelse den 1. august 2025 eller efter aftale.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med regionerne. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Koncern Digitalisering – stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.