Vil du være med til at passe på mennesker og miljø, og kan du bygge bro mellem jura og tekniske løsninger?
Så kom og bliv en del af vores dygtige og engageret team i naturskønne omgivelser på Risø-halvøen. Nu har du muligheden for at blive en del af vores organisation i en stilling som juridisk rådgiver, hvor du selv vil være med til at sætte dit præg på opgaveløsningen.
Hvad kan du forvente i stillingen? Du vil blive en del af vores administrationsenhed, som har en bred vifte af opgaver, hvor du kan bringe forskellige aspekter af din juridiske viden i spil. Du vil samarbejde tæt med vores anden juridiske rådgiver om at understøtte det juridiske område i Dansk Dekommissionering.
De primære opgaver vil være indenfor lovområder, der understøtter vores kerneopgave, og du vil derfor skulle forvente at opbygge din viden på strålingsbeskyttelse og affaldshåndtering.
Stillingen kræver, at du kan samarbejde med medarbejdere med mange forskellige faglige kompetencer, er dygtig til at danne relationer og har lyst til at rådgive omkring lovgivningen inden for komplekse tekniske områder.
Hvem søger vi? Vi søger en kandidat med juridisk baggrund, cand.jur., cand.merc.jur. eller anden relevant uddannelse.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra staten, og gerne med entrepriseret, bygge og entrepriseret eller udbudsret, da det ofte er disse retsområder, der understøtter vores hverdag.
Det væsentligste er, at du er nysgerrig og brænder for at anvende din juridiske viden til at understøtte udviklingen af de bedste og mest innovative løsninger på et teknisk nicheområde.
Vi lægger vægt på, at du:
- ser jura som en integreret del af organisationen og bidrager til at vi når vores mål
- er nysgerrig og har gå-på-mod omkring lovstof og vejledninger på et teknisk område
- er samarbejdsorienteret, serviceminded og god til at danne relationer
- er struktureret og omhyggelig, og trives med at deltage i projekter af længere varighed
Work-life balance og medindflydelse Du bliver en del af en virksomhed, hvor work-life balance er et fundament for det gode arbejdsliv, og hvor du i høj grad selv har indflydelse på din arbejdsdag.
Vi har flekstid, betalt frokostpause samt gode muligheder for hjemmearbejde, og du vil have kontor på det naturskønne Risø ved Roskilde Fjord, som vi blandt andet bruger til vores walk’n’talks.
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og indflydelse på egen udvikling, og du vil bl.a. få mulighed for at deltage i internationale fora, hvor det er relevant.
Løn og ansættelsesforhold Du ansættes i henhold til overenskomsten for akademikere i staten.
Forventeligt afholder vi jobsamtaler d. 27. november.
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Dansk Dekommissionering er pr. 1. januar 2024 en røgfri arbejdsplads.