Juridisk konsulent med speciale i personalejura

fuldtid
Juridisk konsulent med speciale i personalejura
  • FOBU
  • Enghavevej 31, 1674 København

Brænder du for at omsætte jura til praksis, så den giver mening for pædagogisk uddannede ledere? Har du erfaring med personalejura og lyst til at arbejde med en bred vifte af juridiske opgaver?

Så er du måske vores nye juridiske konsulent i FOBU.

Om dig

Vi søger en erfaren jurist, der trives med rådgivning, forhandling og formidling. Du har solid erfaring med personalejura og kan yde kompetent sparring til ledere i vores medlemsinstitutioner om håndtering af konkrete personalesager. Du kan omsætte komplekse juridiske problemstillinger til praktiske løsninger, så de giver mening i en pædagogisk kontekst.

Du er:

  • Fagligt stærk inden for personalejura og har erfaring med overenskomster og forhandlinger.
  • En dygtig formidler, der kan gøre jura forståeligt for ledere og bestyrelser uden juridisk baggrund.
  • Serviceminded og løsningsorienteret – du har et skarpt blik for, hvordan jura kan bruges konstruktivt i hverdagen.
  • Struktureret og analytisk, samtidig med at du trives i en hverdag, hvor opgaverne kan være alsidige og uforudsigelige.
  • Fleksibel og kan lide at arbejde i en organisation med mange forskellige interessenter.
  • Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har erfaring med rådgivning, forhandling og juridisk formidling.

Om jobbet

Som juridisk konsulent bliver du en del af vores jurateam og arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen. Du får en bred opgaveportefølje, hvor personalejura er i fokus, men hvor du også vil skulle rådgive om andre juridiske emner. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Rådgivning af lederne i vores medlemsinstitutioner om personalejura og håndtering af personalesager.
  • Forhandling af overenskomster samt dialog med faglige organisationer.
  • Undervisning i juridiske emner, fx bestyrelsesansvar og personalehåndtering.
  • Udarbejdelse af juridiske notater og vejledninger til vores medlemmer.
  • Samarbejde med vores lønafdeling fx i forhold til overenskomster og forhåndsaftaler.

Du vil opleve, at din rådgivning har en direkte og vigtig betydning for vores medlemmer og deres hverdag. Stillingen giver stor mulighed for at præge dine arbejdsopgaver afhængigt af din erfaring og kompetencer.

Om FOBU

FOBU er interesseorganisation for selvejende og private dagtilbud og arbejder i den forbindelse med både nationale og kommunale aktører. Vi understøtter 150 private og selvejende dagtilbud på tværs af hele Danmark. Vi tilbyder administration, politisk repræsentation, rådgivning og opgaveløsning. Vores teams dækker jura, ledelse, bestyrelsesarbejde, pædagogisk udvikling, løn og regnskab for at sikre de bedst mulige vilkår for vores medlemmer. Vi arbejder tværfagligt og innovativt for at lette vores medlemmers administrative byrder, så de kan fokusere på kerneopgaven: Det gode børne- og ungeliv. 

Det praktiske

  • Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.
  • Der vil være en smule rejseaktivitet, da vi er en landsdækkende organisation.
  • Løn og vilkår aftaler vi sammen med dig.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chefjurist Heidi Toelbjerg Nielsen på mail htn@fobu.dk eller tlf. 3326 5673, eller direktør Claus Thykjær på mail ct@fobu.dk eller tlf. 3073 6588. Læs mere om os på fobu.dk. 

Søg stillingen via Knappen "Ansøg dette job". Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Ansættelsessamtaler: Vi forventer at afholde 1. samtale den 25. og 26. marts og 2. samtale den 28. marts. Tiltrædelse: 1. maj 2025


Se mere på vores ansøgersite: https://app.ofir.com/site/fobu



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e3000de1)

Log ind