Forestil dig et studiejob på ca. 10-20 timer om ugen, hvor du arbejder med IT på nogle af Danmarks største projekter og programmer. Du får chancen for at sætte dine færdigheder i spil og udbygge din viden indenfor fx projektkoordinering og workshops i et tæt samarbejde med projekt- og programledere. Begynd din rejse hos os Vi er i fuld gang med at forandre fremtidens kollektive trafik. Vi indkøber nye S-tog, som skal køre førerløst – som den første fuldautomatiske S-bane i verden. Det er en stor ændring for DSB.
Det kræver flere komplekse IT-projekter, som både er spændende og udviklende. Vi søger lige nu 2 juniorkonsulenter, som vil assistere med opgaver på tværs af vores projekter på dette område.
Velkommen til teamet Du bliver en del af FS IT Transformation, som leverer IT til Fremtidens S-bane, hvor mere end 40 projektledere, arkitekter, test managere og business analysts spiller ind i det samlede program for Fremtidens S-bane.
Her er plads til at lære og få praktisk indsigt i arbejdet med projekter, som får en afgørende betydning for DSB’s fremtid og for fremtidens kunder på S-toget.
Om jobbet og din hverdag Vi forestiller os, at du arbejder ca. 10-20 timer ugentligt. Vi planlægger din arbejdstid sammen og tager hensyn til dine eksamensperioder m.m.
Du får tilbudt et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejde. Du kan også bruge togkortet i din fritid.
Du bliver en del af udvalgte IT-projekter og -programmer som fx udviklingen af fremtidens test lab, de nye datacentre, asset management, ”Sektoroverdragelsen”, som dækker overdragelsen af ansvaret for hele S-banen fra Banedanmark til DSB i 2027 og den overordnede styring i FS IT Transformation.
Du vil bidrage med praktiske og administrative opgaver inden for projekternes styringsområder, fx mødestyring, workshop facilitering, analyser, afdækninger, referater og dokumentation.
En typisk arbejdsdag kunne starte med at koordinere møder og booke deltagere til en workshop sammen med projektlederen. Herefter hjælper du med at opdatere risikostyringsdokumenter, der skal bruges til det næste statusmøde.
Efter frokost arbejder du måske med at samle information til en præsentation eller udfører ad hoc-opgaver, som projektlederne har brug for hjælp til. Dagen afsluttes med en kort afstemning med teamet for at sikre, at alt er på plads til morgendagens opgaver.
Yderligere opgaver kan være at understøtte projektleder eller andre med - Økonomi- og ressourcestyring
- Opdatering af projektmateriale
- Opgavestrukturering i SharePoint og andet ad hoc
Er du vores nye juniorkonsulent? Du er i gang med din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse inden for IT eller informationsvidenskab.
Det motiverer dig at arbejde med data, at sætte dig ind i nye systemer og løse tekniske problemer.
Du er nysgerrig på nye perspektiver og løsninger. Det er helt okay at stille spørgsmål ved det eksisterende og afprøve nye metoder.
Desuden er du klar til at samarbejde og indgå i tværfaglige sammenhænge.
Vi lægger vægt på, at du - Har erfaring med projektarbejde, fra studiet eller tidligere jobs
- Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale – vores arbejdssprog er engelsk
- Er detaljeorienteret og arbejder grundigt med dine opgaver
- Kender til Excel og PowerPoint
Hvad tilbyder DSB? Alle vores studerende, praktikanter og nyuddannede kan blive en del af vores Young Professionals’ Network - et internt netværk, som medlemmerne selv varetager med støtte fra HR.
Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.
Du kan se frem til - Udvikling af dine evner og færdigheder
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Gratis transport med DSB
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Ansættelse efter gældende AC-overenskomst (mellem Akademikerne og DSB)
Læs mere om vores
personalegoder og DSB som arbejdsplads Søg nu For at komme i betragtning til stillingen skal du være studieaktiv på en akademisk uddannelse og indskrevet på et universitet.
Ansøgningsfristen er
d. 26. oktober 2025, men vi afholder løbende interviews og er klar til at ansætte med kort varsel. Så skynd dig at søge.
Vi ønsker ikke at modtage en ansøgning. I stedet bedes du besvare nogle spørgsmål og uploade CV og gyldig studiedokumentation eller karakterudskrift.
Spørgsmål? Kontakt Head of FS IT Transformation Mikael Lerche på tlf. 53834065.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente 1-2 samtaler - evt. med en faglig case til en af samtalerne.
#LI-Hybrid
#LI-BS1