Drømmer du om at være tæt på beslutningerne og skabe forretningsmæssig værdi med AI (kunstig intelligens) og teknologi i samspil med DSB’s ledelse? Vi søger en juniorkonsulent, der brænder for at forme AI-dagsordenen ved at inspirere andre gennem overbevisende indlæg og formuleringer samtidig med at du kan omsætte analyser og processer til konkrete anbefalinger og beslutningsgrundlag. Velkommen til Strategisk AI Vi er et lille og ambitiøst team bestående af tre fastansatte og to juniorkonsulenter.
Vores opgave er at koble strategisk vigtige forretningsproblemer med nye teknologier og hjælpe ledelsen med at træffe beslutninger, der gør en reel forskel. Vi anvender AI flere steder i DSB bl.a. via vores interne AI-værktøjer til medarbejdere. Vi vil anvende AI til at forstå kundernes behov og skabe personlige, sammenhængende oplevelser, så kunderne vælger at rejse med DSB igen og igen.
AI er en ny måde at arbejde på og dermed ikke bare en teknologi. Vi arbejder på at skabe en kultur, hvor mennesker og AI samarbejder side om side.
”
At være en del af Strategisk AI føles som at træde ind i et team, der både løfter dig og giver dig ansvar. Du bliver hørt, du lærer hurtigt – og du er aldrig alene om udfordringerne”
fortæller
Luna, Juniorkonsulent
Hvad skal du lave? Vi forestiller os, at du arbejder ca. 15-20 timer ugentligt. Vi planlægger din arbejdstid sammen og tager hensyn til dine eksamensperioder m.m.
Du får tilbudt et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejde. Du kan også bruge togkortet i din fritid.
Du vil især fokusere på at koble avancerede teknologier som AI med forretningens behov og omsætte det til klare, brugbare anbefalinger. Samtidig vil du bidrage til at forberede materiale til beslutningstagere som direktionen og andre ledelsesfora.
En typisk dag kunne starte med, at du udarbejder præsentationsmateriale til et møde med chefgruppen. Derefter fordyber du dig i research for et af de strategiske AI-projekter, som teamet arbejder på for at kunne skrive en intern nyhedshistorie om værdiskabelsen til DSB.
Efter frokost forbereder du sammen med kollegaer en workshop, hvor I sikrer, at AI-indsatserne præsenteres på en enkel og brugbar måde. Dagen afsluttes måske med, at du finpudser analyser, som skal bruges til en rapportering senere på ugen.
Dine vigtigste opgaver bliver at - Udarbejde præsentationsmateriale og analyser til forretningen
- Inspirere kollegaer ved at skrive artikler, opslag og fortællinger om AI-indsatserne i DSB
- Finde forretningsmæssige gevinster ved AI i samarbejde med andre afdelinger
- Bidrage med research og forberedelse af workshops og møder
Er det dig, vi leder efter? Du er på dit sidste år af din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse på CBS eller lignende med fokus på ledelse og kommunikation.
Det er vigtigt, at du er nysgerrig på AI og motiveret af at arbejde i krydsfeltet mellem strategi, teknologi og forretning. Vi forventer at du stiller spørgsmål ved det eksisterende og afprøver nye metoder. Desuden er du klar til at samarbejde og indgå i tværfaglige sammenhænge.
Fagligt set, forestiller vi os at du - Har erfaring med at lave PowerPoint-præsentationer
- Er dygtig til kommunikation på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
- Kan omsætte komplekst indhold til klare pointer og enkle visuelle budskaber
- Har forståelse og interesse for forretningsprocesser
Hvad tilbyder DSB? Alle vores studerende, praktikanter og nyuddannede kan blive en del af vores Young Professionals’ Network - et internt netværk, som medlemmerne selv varetager med støtte fra HR.
Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.
Du kan se frem til - Udvikling af dine evner og færdigheder
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Gratis transport med DSB
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Ansættelse efter gældende AC-overenskomst (mellem Akademikerne og DSB)
Læs mere om
vores personalegoder og DSB som arbejdsplads. Søg nu For at komme i betragtning til stillingen skal du være studieaktiv på en akademisk uddannelse og indskrevet på et universitet.
Ansøgningsfristen er d.
18. januar 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtaler tirsdag d. 20. januar.
Upload cv, ansøgning (evt. som en kort video), studiedokumentation og evt. karakterudskrift eller eksamensbevis.
Spørgsmål? Ring til Tobias Dela Astrup på tlf. 2468 5035.
Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente 1 samtale med en faglig case.
#LI-MR1
#LI-Hybrid