Juniorkonsulent til Strategi (studerende)

deltid
Juniorkonsulent til Strategi (studerende)
  • ALLE OMRÅDER, HQ
  • Telegade 2, 2630 Taastrup
Vil du være med til at udvikle DSB’s fremtid ved at levere solide analyser og anbefalinger til vores beslutningstagere?

Forestil dig, at du kan være med til at udvikle strategien i DSB og samtidig bidrage til et sammenhængende og grønnere Danmark. Hvis du søger en stilling, hvor du kan skabe reel værdi ved at være en del af et engageret team, så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Juniorkonsulent.

Velkommen i Strategiteamet Som vores nye Juniorkonsulent vil du blive en del af Strategiteamet – DSB’s interne konsulentafdeling – der er ansvarlig for at udvikle og forankre DSB’s strategi og formål.

Vores funktion gør, at vi har en tæt og løbende dialog med direktionen og samarbejder med beslutningstagere på tværs af hele DSB. Du vil derfor tidligt i din karriere få en spændende mulighed for at komme helt tæt på beslutningsprocesserne i en stor virksomhed og bidrage til forandring gennem strategisk vigtige projekter.

Du får derfor udvikling, sparring og eksponering på niveau med de store konsulenthuse – samtidig med, at vi prioriterer fleksibilitet og en sund balance mellem arbejde, studier og fritid.

Samtidig bliver du en del af et socialt og fagligt stærkt team med højt til loftet, hvor samarbejde skaber plads til faglig og personlig udvikling.

Dine opgaver I tæt samarbejde med vores erfarne konsulenter, vil du

  • Udarbejde strategiske analyser, leverancer og anbefalinger til DSB’s beslutningstagere, herunder bestyrelse, direktion og forretningsledere
  • Planlægge og gennemføre strategikonferencer og workshops for senior management med fokus på strategi og retning
  • Udarbejde ad-hoc præsentationer til ledelsesniveauet på tværs af DSB

Vi forestiller os, at du arbejder ca. 15-20 timer om ugen, men tager selvfølgelig hensyn til travle eksamensperioder m.m. Du får desuden tilbudt et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejde – og du kan også bruge togkortet i din fritid.

Om dig Vi forestiller os, at du

  • Er i gang med din bachelor eller lige startet på din kandidatuddannelse – f.eks. inden for erhvervsøkonomi, samfundsvidenskab, ingeniør, IT m.fl.
  • Er vant til at arbejde effektivt med varierende opgaver i forskellige projekter og teams
  • Er dygtig til at udføre analyser, er god til problemløsning og har erfaring med PowerPoint og Excel
  • Har gode kommunikative evner på dansk og engelsk (mundtligt, skriftligt og visuelt)
  • Har en stor interesse for strategi, forretningsudvikling og bæredygtighed
  • Som person er målrettet, dygtig til at opbygge relationer og skabe forandringer. Du besidder desuden en stor nysgerrighed samt solid forretningsforståelse.
Hvad tilbyder DSB? Alle vores studerende, praktikanter og nyuddannede kan blive en del af vores Young Professionals’ Network - et internt netværk, som medlemmerne selv varetager med støtte fra HR.

Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine evner og færdigheder
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Gratis transport med DSB (både til arbejde og i fritiden)
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Ansættelse efter gældende overenskomst og mulighed for sundhedsforsikring

Læs mere om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu For at komme i betragtning til stillingen skal du være studieaktiv og indskrevet på et universitet.

Ansøgningsfristen er d. 14. september, 2025.

Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge. Upload cv, ansøgning (evt. som en kort video) og studiedokumentation eller karakterudskrift.

Spørgsmål? Ring til Strategy Consultant, Anders Thostrup på tlf. 26287785 eller Senior Project Manager (ansættende leder) Emil Jellum på tlf. 24683151.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente 1-2 samtaler - evt. med en faglig case til en af samtalerne.



#LI-AC1


Log ind