Stenso søger en junior sælger til kontoret i Birkerød.
Er du i starten af din karriere og har lyst til at arbejde og udvikle dit sælger-gen i maven, kan du være den rette for Stenso.
Stenso ønsker en målrettet og engageret sælger, der er i begyndelsen af sin nye karriere, til at hjælpe vores salgsteam. Du skal have mod på at ekspedere kunder primært via mail og telefonen, samt tale med vores udenlandske leverandører.
Du ansættes i en mindre virksomhed i Birkerød, der leverer til både danske- og udenlandske virksomheder, til mere end 12 industrisegmenter.
Stenso A/S er en stærk og førende totalleverandør af kundetilpasset løsninger - indenfor tætninger og pakninger.
Dette er et job i en virksomhed, som ikke går på kompromis med kvalitet.
Hos os, bliver du en del af en spændende virksomhed i vækst, med en flad struktur hvor der er kort vej til ledelsen, som er en del af hverdagen.
Hos Stenso holder vi af et godt grin, har respekt for hinanden og har en tradition for at medarbejderne bliver i mange år.
Som Junior sælger får du en unik mulighed for at lære fra erfarne kolleger og specialister, samtidig med at du bidrager til at sikre den daglige drift.
Du vil få en alsidig hverdag, hvor du får indblik i flere af virksomhedens arbejdsopgaver.
Du vil være et nyt og friskt pust i en velorganiseret familieejet virksomhed, som er i gang med et generationsskifte.
Da vi er en mindre virksomhed på p.t. 10 ansatte er det vigtigt, at man i travle stunder kan hjælpe, hvor der er behov for det.
Erfaring:
· Vores ønske er at du evt. har en mekanisk baggrund.
· Dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder:
· Fastansættelse/Fuldtidsstilling
· Fast løn efter kvalifikationer
· Dine egne ansvarsområder
· Pensionsordning
· Sundhedsordning
· Godt arbejdsmiljø
Formalia:
· Opstart hurtigst muligt eller efter aftale
· Adressen for Stenso A/S: Blokken 27B, 3460 Birkerød
· Arbejdstiden: Mødepligt på kontoret 8.00 – 16.00 mandag – torsdag, 8.00 – 14.30 fredag.
· Ansøgningsfrist: 20. juni 2025
Drømmer du om at kickstarte din karriere i en økonomisk stærk virksomhed, hvor du får ansvar og mulighed for at vokse, så vent endelig ikke med at sende os din ansøgning og dit CV til Mette Steen Christensen mc@stenso.dk eller ring på tlf. 45823686 for at høre mere.
Vi glæder os til at møde dig.