Junior backend PHP & C# udvikler søges til rejsekoncern

fuldtid
Junior backend PHP & C# udvikler søges til rejsekoncern
  • Travelmind Services ApS
  • Erhvervsbyvej 11, 8700 Horsens

Travelmind Group er en koncern af rejseselskaber ( skiferie.dk, Alltime Travel, Campaya, Elcano, Caddie Golf) der kører på fælles, egenudviklet platforme. Selskaberne er dybt afhængige af en velfungerende platform, som kontinuerligt udvikles i takt med de stadigt stigende krav til automatisering, AI‑assistance, API‑integrationer og højt ydende onlinesalg.

Der udvikles på 2 platforme, der er skrevet i henholdsvis PHP og C# som pt. er meget adskilte. Det er tanken at der over tid skal være en større synergi mellem de 2.

Den samlede udviklingsafdeling holder til i Horsens og er en vigtig brik for gruppen for at kunne opfylde det fulde potentiale for de spændende rejsebrands vi har.

Junior backend udvikler med interesse for PHP & C#

Rollen vi ønsker at besætte kommer i første omgang primært til at arbejde på vores PHP baserede platform, bygget med Laravel framework. Stakken består desuden af Vue frontend, MariaDB database og en række forskellige komponenter til at sikre stabilitet og hastighed.
Den anden platform er skrevet i C#, også med Vue frontend, men med Sql server og elastic search til data.

Platformen indeholder alt fra bookingsystemer - der kan håndtere allotments, online API booking af fly, hotel, billeje, ferieboliger og mange andre produkter både som enkeltstående eller specialsammensatte rejseprogrammer – til online websites for mange brands på flere sprog og supporterende systemer til marketing, kundeservice, afregning m.m.

Der er høj grad af kompleksitet i platformen, som skal tage højde for mange forskelligartede behov på tværs af vores brands.

Vi forsøger at bygge en intern Software as a Service løsning der kan håndtere både høj volumen og automatisering kombineret med meget brugervenlige funktioner til at vores salgspersonale kan være så effektive som muligt og vores gæster kan finde og booke dét de ønsker.

Vi leder efter en udvikler, der måske ikke har voldsomt mange års praktisk arbejdserfaring, men brænder for softwareudvikling og kan se sig selv i et team der skal bygge verdens bedste rejseplatforme.

Vi forestiller os, at du:

  • har interesse og kendskab til relationelle databaser (MariaDb, Postgres, Sql server) og gerne også dokumentbaserede databaser som f.eks. elasticsearch.

  • har interesse for og erfaring med dataudveksling og integrationer via API’er.

  • har erfaring med – eller lyst til at arbejde med – udvikling op mod AI‑modeller.

  • gerne har arbejdet med PHP, Laravel, C# og .Net.

Du er ikke bange for at arbejde i alle lag i web‑stacken, selvom dit primære fokus er backend, så erfaring med html, javascript og eksempelvis Vue er en fordel.

Herudover har du forståelse for at dit arbejde er kritisk for forretningen, så du er grundig og sikrer at det arbejde du leverer er så fejlfrit, stabilt og højtydende som muligt.

Din uddannelsesmæssige baggrund er sandsynligvis på minimum bachelorniveau, og gerne masterniveau, med en stærk teoretisk ballast inden for programmering.

Travelmind Group tilbyder

  • Frihed under ansvar – med gode muligheder for balance mellem arbejde og privatliv.

  • Frokostordning.

  • God løn efter kvalifikationer.

  • Pension med sundhedsforsikring via Velliv.

  • Rigtig godt arbejdsmiljø med ca. 50 dygtige og sjove kolleger.

  • Mulighed for rejser med rabat.

Om Travelmind Group

Travelmind Group er moderselskab for en række rejsebrands, bl.a.:

Gruppen har fælles funktioner inden for udvikling, marketing og bogholderi, og du vil derfor indgå i et team, der arbejder på tværs af brands. Der er kontor i Glostrup og Horsens, og derudover har vi medarbejdere i Norge, Sverige, Spanien og på Bornholm.

Kontakt

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning med CV og relevante eksamensbeviser til CTO Claus Pedersen på e‑mail cp@travelmind.group. Du er også velkommen til at sende spørgsmål til stillingen på samme mail.

Samtaler afholdes løbende.

Log ind