I forbindelse med julen får vi ekstra travlt på vores lager i Holstebro – og derfor søger vi en engageret og stabil juleassistance til at hjælpe os gennem højsæsonen.
Hos Helm fungerer lageret både som centrallager for vores 12 butikker og som lager for vores webshop, hvor vi sender pakker afsted til glade kunder i hele landet.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
Pluk og pakning af ordrer
Udpakning af varer fra leverandører og opfyldning på hylder
Pakning og forsendelse af varer til vores butikker
Diverse forefaldende lageropgaver
Vi kan tilbyde alsidige arbejdsdage, et godt sammenhold blandt kollegaer og en arbejdsplads med fart på og god energi – især i december, hvor vi løber stærkt sammen!
Vi forestiller os, at du:
Er mødestabil, hjælpsom og har lyst til at tage fat
Er fleksibel i forhold til arbejdstider samt trives i et travlt miljø og kan bevare overblikket
Arbejder struktureret og selvstændigt
Har godt humør og bidrager til en positiv stemning på holdet
Hvis du står og har et sabbatår, er dette job ideelt – du får god erfaring, tempo på hverdagen og en plads i et team med god energi.
Praktisk info:
Arbejdstid: Mandag–fredag kl. 8–16, samt evt. enkelte lørdage og er på 20-37 timer
Ansættelsesperiode: Fra midt november til og med 30. december
Arbejdssted: Helm Webshop, N.P. Thomsens Vej, Holstebro (ligger i cykelafstand fra byen)
Ansøgningsfrist: 1. november – men vi ansætter løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt!
Hvis du har lyst til at blive en del af vores team og få erfaring fra lager- og webshopdrift, så send din ansøgning til job@helm.nu og et par ord om dig selv til os allerede i dag. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Malene på tlf. 9721 2348 fra uge 43.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Helm er en familieejet virksomhed med 12 butikker rundt i Jylland samt egen webshop. Vi lægger stor vægt på at give vores kunder den bedste service og tilbyde kvalitetsvarer fra alle de kendte mærker.