Randers Gears A/S er en af Skandinavens førende producenter af kundespecificerede OEM tandhjul og transmissionsløsninger. Kunderne er primært Nordeuropæiske, som vi leverer til i både Europa, Asien og Nordamerika.
Randers Gears A/S’ primære kunder er multinationale virksomheder indenfor den maritime industri, producenter af udstyr og maskiner til bl.a. fødevareindustrien, energisektoren, entreprenørbranchen og transportsektoren. Vi eksporterer 75% af vores produktion.
Randers Gears A/S har eksisteret siden 1920 som en ordreproducerende virksomhed og råder over 12.000 km² moderne produktionsfaciliteter i Randers. Der er 50 engagerede medarbejdere.
Randers Gears A/S er en familieejet virksomhed med stærke værdier. Vores kompetente medarbejdere, løbende investeringer i ny teknologi, langvarige partnerskaber med kunder og konstant fokus på kvalitet til konkurrencedygtige priser er vores opskrift på succes.
Vi søger en ny fantastisk kollega til salgsteamet – og dine kommende kolleger glæder sig til at møde dig:
JR. ACCOUNT MANAGER
Danmark & Norge ● Maskinindustri ● Gear & Transmission ● Karriere i vækst
Jobbet og din rolle hos Randers Gears A/S
Randers Gears A/S er i en markant udvikling – vi har skiftet gear. Med ny ledelse, skarpt fokus på kultur, teamånd og en stærk vindermentalitet bevæger vi os mod næste niveau. Vi er ikke størst, men vi er bedst. Og nu leder vi efter en ambitiøs Jr. Account Manager, der vil være med på rejsen og vokse ind i en endnu større rolle.
Du får reference til vores CSO og bliver en del af et engageret, samarbejdende og fremsynet salgsteam. Her får du en rolle med store karrieremæssige muligheder, stærk støtte og mulighed for at påvirke både egne resultater og virksomhedens vækst.
Stillingen er perfekt til dig, der vil bygge en karriere inden for teknisk B2B-salg i maskinindustrien – og som drømmer om et job med mere ansvar, udvikling og direkte kundekontakt.
Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen – alt sammen for at skabe stærke processer, forenkling og profitabel vækst gennem fælles strategiske indsatser.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
· Overtage ansvaret for dine egne kunder i Danmark og Norge
· Støtte vores CSO og lære strategisk kundearbejde i praksis
· Analysere og identificere nye muligheder
· Være tæt på kunderne og skabe reel værdi i samarbejdet
· Deltage i messer, kundemøder og salgsaktiviteter
· Bidrage aktivt til en stærk kultur
· Overtage samt videreudvikle din egen kundeportefølje
Dig, vi gerne vil have med på holdet:
Du har gerne en teknisk baggrund (f.eks. produktion, mekanik, industri eller lignende) og nogle års erfaring med kommercielt arbejde eller B2B-salg. Men vigtigst af alt: Du er sulten på mere. Du vil udvikle dig – i et tempo der passer dig – og du vil bygge en karriere, hvor du på sigt får mulighed for at vokse ind i større kundeansvar og større roller.
Derudover ser vi gerne, at du:
· Er nysgerrig, praktisk anlagt og klar til at tage fat
· Opsøger feedback og bruger den til at udvikle dig
· Trives i en international virksomhed
· Er god til mennesker og stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation
· Kan prioritere og eksekvere effektivt
· Behersker IT, MS Office og gerne CRM-systemer
· Har gyldigt kørekort
· Du er flydende i dansk og begår dig ubesværet på engelsk i både tale og skrift
· Motiveres af mål, resultater og teamwork
Vi tilbyder.
Et karrierestærkt job i en virksomhed i vækst – hvor du får ansvar fra starten og mulighed for at forme din egen udvikling. Hos Randers Gears A/S får du:
· En hverdag med høj energi, stærk holdånd og plads til ambitioner
· Sparring, støtte og udviklingsmuligheder i både Danmark og internationalt
· Et teknisk spændende produktområde med kunder i maskinindustrien
· Et moderne, uformelt miljø, hvor vi fejrer succeser og arbejder sammen som ét team
· Gode karriereperspektiver for den rette – dette er drømmejobbet, hvis du vil op og frem
Kom og bliv Randers Gears næste talent på holdet:
Ser du dig selv i profilen og vil du gerne med på rejsen, så send dit CV som Word eller PDF-fil mærket ”RDS-EXP” (SKAL angives i referencefeltet) til job@varbergmanagement.dk
Vi vil gerne ha’ dig ombord snarest muligt, men er du værd at vente på, så har vi tålmodighed.
For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Varberg Management ApS, Jan Varberg på + 45 5151 5422.