Jordforureningsspecialist til Viborg eller Lemvig

fuldtid
Jordforureningsspecialist til Viborg eller Lemvig
  • Region Midtjylland
  • 6990 Lemvig

Forurening med PFAS og pesticider og oprydning af generationsforureninger er nogle af de store samfundsudfordringer, vi arbejder med – vil du med på holdet? 

Vi søger en ny kollega til vores spændende kontor. Så er du specialist og har indgående erfaring inden for jordforureningsområdet, er det måske dig? Du får mulighed for at bidrage til en renere midtjysk region gennem følgende opgaver:  

  • undersøgelse og afværge af jordforurening
  • myndighedsopgaver inden for jordforureningsområdet i tæt dialog med kommuner, virksomheder og borgere
  • udviklings- og innovationsprojekter inden for jordforureningsområdet.

Er det dig?

Vi ønsker os endnu en engageret kollega med stærke faglige kompetencer og erfaring inden for jordforurening. Ingen kan alt, men måske kan du sætte flueben ved en del af det her: 

  • en relevant naturvidenskabelig uddannelse - cand.scient., ingeniør eller lignende
  • stor erfaring med forureningsundersøgelser, risikovurdering og afværgeprojekter 
  • stor erfaring med myndighedsopgaver i forhold til jordforurening 
  • specialistviden om bl.a. geologi, hydrologi, miljøkemi og transport af stoffer i jord og grundvand
  • lyst til at arbejde med og udvikle vores fagområde  
  • arbejder selvstændigt med dine opgaver og er samtidig god til at samarbejde og skabe dialog – både internt og eksternt
  • stærke skriftlige og mundtlige kompetencer – og evnen til at kommunikere direkte, ærligt og udadvendt med borgere, virksomheder, andre myndigheder og selvfølgelig dine kollegaer.

Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og inspirerende fællesskab, hvor du ikke står alene med opgaverne. Du får mulighed for både personlig og faglig udvikling, og vi lægger stor vægt på samarbejde, sparring og støtte i hverdagen. Vi kan derudover tilbyde attraktive muligheder for efteruddannelse. 

Hvem er vi?

Vi er en afdeling med godt samarbejde, højt humør og med hang til sociale aktiviteter – og vi vil så gerne have en mere med på holdet.

Vi er en del af Region Midtjyllands afdeling for Regional Udvikling med ca. 130 medarbejdere. I vores kontor for jordforurening og råstoffer er vi 38 ansatte inden for jordforurening organiseret i tre teams. Fysisk har vi ni arbejdspladser i Klimatorium i Lemvig og 29 i Regionshuset i Viborg. Vi indgår alle i mindst to teams og arbejder med mange forskellige opgaver inden for jordforurening. 

Vi respekterer og anerkender hinandens forskelligheder og styrker, og det betyder meget for os, at også du er glad, når du er på arbejde. Derfor er det også naturligt for os, at der er fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde og arbejdstider.

Vi prioriterer et godt socialt fællesskab og arbejdsmiljø. På vores arbejdsplads er der medarbejderforeninger, der står for sociale arrangementer, en god kantine, pausegymnastik, pensionsordning mv.

Læs mere om Region Midtjyllands jordforureningsindsats på https://www.ru.rm.dk/klima-og-miljo/jordforurening

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Morten Bondgaard eller Jesper Simensen.

Ansøgningsfrist: 

8. maj 2025

Ansættelsessamtaler:

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 15. maj 2025.

Tiltrædelse: 

1. juli 2025 (eller efter aftale)

Arbejdssted: 

Skottenborg 26, Viborg eller Havnen 8, Lemvig

Jordforureningskontoret har kontorfaciliteter i Regionshuset i Viborg og i Klimatorium i Lemvig. Dit primære arbejdssted vil blive fastlagt som en del af ansættelsen.

Løn:

Efter gældende overenskomst

Hjemmeside: 

jordmidt.dk


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind