Den grønne omstilling af landbruget er i fuld gang, og der er et stort fokus på alle løsninger, der kan bidrage. Jordfordeling spiller en central rolle i den arealkabale, som er nødvendig for at nå de miljø- og klimamål, der er sat i aftalen om et grønt Danmark. Er du jordbrugsakademiker, landinspektør eller har du en lignende uddannelse med flair for forhandling og interesse for jordfordeling? Vil du være med til at skabe en bedre udnyttelse af vores landbrugsarealer, samtidig med at naturområder i Danmark bliver genskabt? Trives du med fleksible arbejdsopgaver, der ofte foregår under åben himmel? Så er du måske en af vores nye jordfordelingsplanlæggere! Fra skrivebordet til marken – husk gummistøvlerne Du får ansvar for at gennemføre jordfordelinger, der skaber grundlag for etablering af vådområder og gendannelse af moser på lavbundsjord. Der skal opkøbes landbrugsjord, der skal findes erstatningsjord, men vigtigst skal der findes gode løsninger for den enkelte lodsejer. I en jordfordeling indgår du frivillige overenskomster med lodsejere om køb, salg og bytte af jord og ejendomme, til gavn for både miljøet, lokalsamfundet og landmanden.
Dine arbejdsopgaver inkluderer - Skabe resultater, der sætter varige spor i det danske landskab.
- Dialog om løsninger og forhandling af aftaler med lodsejere.
- Gennemføre jordfordeling i tæt samarbejde med lodsejere, kommuner, konsulenter og Naturstyrelsen.
- Sikre at deadlines bliver overholdt i vanskelige forhandlinger.
Du vil have en spændende og afvekslende hverdag, hvor arbejdet foregår både ved skrivebordet og i marken. Du bliver en del af et engageret og resultatorienteret team, som sætter faglighed, sparring og samarbejde højt. Efterspørgslen på jordfordeling er stor og stærkt stigende, og vi udvider derfor igen holdet af jordfordelingsplanlæggere.
Kontoret er placeret i Tønder, men vi opfordrer ansøgere fra hele landet til at søge. Dine projekter kan nemlig være geografisk placeret i hele landet, og stillingen indebærer derfor en del rejseaktivitet. Aktuelt savner vi især nye kollegaer til at løse opgaver i det vestlige Jylland – fra grænsen til Thy samt i Himmerland og Vendsyssel. Vi forsøger at tildele projekter, som er placeret inden for en rimelig afstand fra din bopæl, hvor arbejdet primært udgår fra. Du må forvente enkelte arbejdsdage i Tønder, men teamets møder afholdes ofte hos styrelsens afdeling i Kolding. Kørsel til projekterne sker i egen bil, og der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til statens gældende regler og takster.
Fleksibel, faglig velfunderet og med stor interesse for forhandling Du har en relevant uddannelse som jordbrugsakademiker, landinspektør eller lignende. Gerne med nogle års praktisk erfaring med kontakt til lodsejere og landmænd, f.eks. som konsulent. Gode forhandlingsevner, erfaring med ejendomshandel, kortforståelse og flair for digitale løsninger vil være en fordel.
Du vil spille en vigtig rolle i at løse vores forskellige opgaver – både selvstændigt og i samarbejde med kolleger, teamleder og faglige koordinatorer. Du får en god oplæring i arbejdet og vil være klædt på til at varetage opgaverne. Der vil desuden være gode muligheder for løbende sparring med erfarne kolleger.
Velkommen til Natur- & Landbrugsudvikling – din nye arbejdsplads Natur- & Landbrugsudvikling er en enhed med 80 fagligt dygtige og engagerede kolleger, som har arbejdssted i velindrettede kontorlokaler i den gamle kaserne i Tønder. Enheden er organiseret i 6 teams, herunder 3 teams der beskæftiger sig med jordfordelingsplanlægning. De 30 jordfordelingsplanlæggere arbejder i hele Danmark med projekter. Jordfordelingsplanlæggerne indgår i et tæt samarbejde med enhedens øvrige teams, som beskæftiger sig med jordfordelingsberigtigelse, lovarbejde, forpagtningsaftaler og udviklingsprojekter.
I enheden praktiserer vi en åben og ærlig ledelsesstil, lægger vægt på at kunne tilbyde medarbejderne gode udviklingsmuligheder, og vi synes, det skal være sjovt og givende at gå på arbejde.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra kompetencer og erfaring, og du vil som udgangspunkt blive indplaceret som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst for akademikere i Staten. For kandidater med den rette erfaring vil der også være mulighed for indplacering som specialkonsulent.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Pionér Allé 9, 6270 Tønder.
Der er tale om fuldtidsstillinger, som ønskes besat pr. 1. september 2025.
Kontakt Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Graversen på telefon 21 81 26 34 eller teamleder Trine Gram Overby på telefon 23 65 34 31.
Du kan få mere information om arbejdet som jordfordelingsplanlægger
her.
Anøgning Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”)
senest onsdag den 18. juni 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 30. juni 2025 og onsdag den 2. juli 2025 i Kolding.