Jobrådgivere til Jobcenter København

fuldtid
Jobrådgivere til Jobcenter København
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Har du fokus på virksomhedskontakt og udvikling af aktivitetsparate borgeres beskæftigelsespotentiale?

Så læs mere her.

Vi tror på, at der er plads til flere på arbejdsmarkedet. Derfor intensiverer vi vores beskæftigelsesindsats overfor de mest udsatte ledige med en længerevarende forsørgelseshistorik. Vi søger i den forbindelse ambitiøse, handlekraftige og kreativt tænkende medarbejdere, der deler vores overbevisning om, at selv en begrænset deltagelse på det ordinære arbejdsmarked giver mening og værdi for det enkelte menneske.

Målgruppen for indsatsen er primært borgere med længerevarende kontanthjælpshistorik. Vores opgave er at arbejde med virksomhedsplaceringer, formidling af ordinære job og småjobs/få timer samt afklaring af arbejdsevnen med henblik på forlæggelse til rehabiliteringsteamet.

Du vil komme til at arbejde i en afdeling med 20-25 medarbejdere og have adgang til en bred vifte af faglig sparring. Vi arbejder med systematisk fokus på fremdrift og progression i sagerne.

Om opgaven som jobrådgiver
Dine arbejdsopgaver vil koncentrere sig om en kontinuerlig indsats overfor aktivitetsparate borgere, hvor du som jobrådgiver både skal fungere som myndighedsperson og virksomhedskonsulent. Derudover skal du også udfærdige den forberedende del af rehabiliteringsplanen, når det er relevant. Vi arbejder med gruppeforløb, hvor jobrådgiverne selv faciliterer forløb for egne borgere i samarbejde med kollegaer.

Hvem er du?

  • Du ved, ligesom vi, at for at hjælpe borgere væk fra kontanthjælpsydelse er det nødvendigt med en vedholdende og målrettet indsats, der er koncentreret om en kobling til det ordinære arbejdsmarked.
  • Du tror på, at en god relation til den samme jobrådgiver har en afgørende værdi for borgeren og derfor også for samarbejdet omkring at nå det fælles mål, som er tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Du har forståelse for, og gerne erfaring med, at virksomhedsplaceringer kan etableres på en konstruktiv måde og sideløbende med andre typer af indsatser overfor borgere med komplekse problemstillinger.
  • Du ved, at det gode individuelle match mellem borger og virksomhed er en forudsætning for et positivt forløb.
Følgende formelle/faglige kompetencer bliver prioriteret

  • kendskab til målgruppen – aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
  • veludviklede evner i forhold til samtaleteknik og empowermentorienterede tilgange
  • evne til at identificere og anerkende virksomheders behov og kendskab til arbejdet med virksomhedsplaceringer
  • lyst til at indgå i gruppeforløb med borgere og kollegaer
  • evne til at strukturere og prioritere egne arbejdsopgaver
  • tydelighed på skrift og i tale
  • erfaring med at dokumentere borgeres arbejdsevne
  • erfaring med udarbejdelse af forberedende planer og forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet med henblik på fleksjob eller førtidspension
  • god datadisciplin – og gerne erfaring med it-understøttende arbejde (vi arbejder i Fasit)
Vi vægter endvidere følgende personlige kompetencer højt

  • faglig selvtillid, hvilket afspejles i dine samarbejdsevner og resultater
  • evner at arbejde reflekteret med nærhed og distance i relationsarbejdet
  • er udholdende og kan sadle om og søge nye løsninger
  • er samvittighedsfuld og ansvarsbevidst
Vi tilbyder

  • dygtige og engagerede kollegaer i et godt socialt miljø
  • faglig ledelse, ambitiøse mål og gode rammer til at nå dem
  • oplæring og introduktion til arbejdspladsen og opgaverne herunder deltagelse i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens uddannelse (BIF-uddannelsen) – en kompetencegivende uddannelse indenfor beskæftigelse (ECTS-givende)
  • løbende kompetenceudvikling gennem kurser og faglig sparring
  • personalegoder (jobmassage, frugtordning m.v.)
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal for vejledere/undervisere indenfor beskæftigelsesområdet i Københavns Kommune eller Dansk Socialrådgiverforening.

Lønnen er efter principperne om Ny Løn.

Der er tale om både faste jobrådgiverstillinger og tidsbegrænsede stillinger. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingerne eller har andre spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef Teddy Rasmussen på 26 80 03 81.

Søg via linket senest søndag den 27. april 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag i uge 18.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Log ind