Jobrådgivere søges til Job- og Aktivhuset, Jobcenter Aalborg

fuldtid
Jobrådgivere søges til Job- og Aktivhuset, Jobcenter Aalborg
  • www.aalborg.dk
  • John F. Kennedys Plads 1B, 9000 Aalborg

Job- og Aktivhuset søger 1 jobrådgiver til en fast stilling i kontanthjælpsteamet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 1 jobrådgiver til et vikariat på ledighedsydelse i fleksjobteamet

Vil du være med til at skabe en vej for ledige ind på arbejdsmarkedet og tror du på at arbejde skaber gode forudsætninger for udvikling, trivsel og livskvalitet for mennesker? Skal det være dig, der motiverer, guider og handler sammen med de ledige i at opnå dette mål. Så er det måske dig vi søger?

 

Hvad tilbyder vi? 

  • En stærk organisation, der brænder for at få de ledige ud på arbejdsmarkedet – med job som udgangpunkt i mødet med borgere og virksomheder. 
  • Et fagligt stærkt og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og sparrer om løsninger. 
  • En arbejdsplads hvor vi vægter sparring og hvor en professionel tilgang til både virksomhederne, de ledige og hinanden er en selvfølgelighed. 
  • Stor selvstændighed i opgaveløsningen, med høj grad af tillid, trivsel og fleksibilitet.

 

Du vil skulle understøtte og skabe en vej ind på arbejdsmarkedet for den enkelte ledige via hyppig dialog og jobrettede samtaler, sætte realistiske jobmål og CV-arbejde. Du skal kunne motivere, skabe handling og understøtte at ledige er tættere på arbejdsmarkedet ved at være en del af det. Derfor skal der være aktive indsatser løbende i borgerens forløb. Det bliver din opgave sammen med og på egen hånd at opsøge og skabe åbninger for lønnede timer/fleksjob eller praktikker, der skal understøtte dette. Du vil samarbejde med virksomhedskonsulenter og øvrige jobrådgiverkolleger omkring denne opgave.

 

Dine personlige og faglige kompetencer:

  • Vi lægger vægt på relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. socialrådgiver og socialformidler, gerne kombineret med erfaring med virksomhedssamarbejdet.
  • Kendskab og gerne erfaring med beskæftigelse på myndighedsområdet og myndighedsrollen. 
  • Tror på at ledige med komplekse problemstillinger har en plads på arbejdsmarkedet 
  • Empatisk, lyttende og tydelig i kommunikationen med ledige og virksomheder. 
  • Erfaring med at håndtere borgere med konfliktskabende adfærd, samt reflektere over egen praksis. 
  • Serviceorienteret og fleksibel i både mindset og opgaveløsning. 
  • Besidder et godt overblik og en god struktur, og får energi af at skabe resultater og sikre flow. 
  • Kan begå dig i forskellige arenaer og fagområder samt er god til danne relationer med dine omgivelse. 
  • Flair og interesse for at anvende IT, og at du kan se digitalisering og kompetenceudvikling som en del af opgaveløsningen i forhold til kerneopgaven. 
  • At du har kørekort B og har mulighed for at anvende egen bil hvis firmabilerne ikke er ledige.

 

Om os:

Job- og Aktivhuset rummer lovområderne inden for primært kontanthjælp for aktivitetsparate over 30 år, ressourceforløb, samt afklaring til fleksjob og førtidspension og varetagelse af indsatsen i forhold til at fremskaffe og fastholdelse af fleksjob mm. 

Vi er ca. 115 medarbejdere, herunder ergoterapeuter og psykolog. 

For at skabe en fælles retning for løsning af kerneopgaven er der udarbejdet seks centrale principper der tydeliggør hvad Job- og Uddannelsesafdelingen står på, og dermed hvad borgere, virksomheder og samarbejdspartnere kan forvente af os. 

  • Alle har ret til at være en del af arbejdsfællesskabet
  • Faglighed giver fleksibilitet
  • Ressourcer og relationer i centrum
  • Virksomheder som aktive medspillere
  • Enkle løsninger med stor effekt
  • Samarbejde der virker

Principperne omsættes i den daglige dialog og opgaveløsningen mellem alle ansatte i Job- og Uddannelsesafdelingen.

 

Arbejdsstedets adresse er aktuelt John F. Kennedys Plads 1B, 9000 Aalborg. I 2027 samles vi med jobcentrets øvrige afdelinger på Langagervej.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og DS/HK.

 

Ansøgningsfrist og samtaler:

  • Ansøgningsfrist: 25. januar 2026  
  • Samtaler forventes afholdt 28. januar 2026. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Jeanette O. Awad tlf. 2048 9844 (Kontanthjælp) eller Afdelingsleder Hanne Berg på tlf. 2520 3794 (Fleksjobteamet).

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse

Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. 

Vores kommune – i rivende udvikling

Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

 

Log ind