Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Har du troen på borgernes jobmuligheder og blik for deres potentialer, uanset hvor de kommer fra eller hvad de har med sig i bagagen. Og har du en skarp evne til at matche dem med de rigtige uddannelses- eller jobmuligheder, så er du måske vores nye kollega.
Du vil blive ansat i Arbejdsmarkedsafdelingen med base i et selvstyrende team i JobAktiv.
I Arbejdsmarkedsafdelingen har vi en vision: Vi vil være Danmarks bedste jobcenter og vores beskæftigelsespolitik er vores kompas på vejen mod dette mål.
I JobAktiv tilbyder vi:
Om jobbet:
Du bliver en del af et selvstyrende team, der arbejder for at få borgere i selvforsørgelse. Du skal have interesse for beskæftigelsesområdet og være oprigtigt interesseret i at hjælpe borgerne i beskæftigelse og udvikle samarbejdet både internt og eksternt. Du rykker gerne ud af huset til rundbordssamtaler med fx virksomheder, læge, psykiatri eller i borgerens hjem.
Medarbejderne i JobAktiv ønsker et positivt fællesskab, både det faglige omkring opgaveløsningen men også det sociale liv i teamet. Medarbejderne ønsker en kollega, der kan navigere mellem de daglige opgaver med samtaler og tænker i nye veje og løsninger, så vi bedst muligt styrker borgernes vej tilbage til arbejdsmarkedet med afsæt i borgerens kompetencer.
Du møder borgerne med respekt og evner at inspirere og motivere, herunder at du har blik for borgernes potentialer og muligheder for job, uanset hvilke udfordringer borgerne har.
Du har relevant uddannelse og erfaring med beskæftigelsesområder – gerne indenfor kontanthjælps- og ressourceforløbsområdet.
Du evner at sætte dig ind i lovgivningen og de muligheder, der findes for at kunne tilrettelægge en individuel og målrettet indsats mod selvforsørgelse og kan påtage dig myndighedsrollen hvor dette er påkrævet. Du skal være indstillet på at skriftlighed er en stor del af jobbet.
Du tror grundlæggende på, at arbejdsmarkedet bidrager positivt i borgernes liv og du er i stand til at se ressourcer og muligheder, trods forskellige udfordringer og skånehensyn.
Du er drevet af lysten til at gøre en forskel og motivere og kan bære troen på, at det lykkes også hvis en borger indimellem tvivler.
Du evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny reform vil stille krav til omstillingsparathed og ny læring.
Du har kørekort B.
Hvem er vi?
Det selvstyrende team består af 2 jobrådgivere og 2 jobmentorer, når du som jobrådgiver bliver ansat.
Vores fokus er at gøre mere af det, der virker! Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde og opbygge stærke samarbejdsrelationer med det lokale erhvervsliv. Vi lægger samtidig vægt på at forbinde gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater.
Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os.
Du får erfarne og metodestærke kollegaer i JobAktiv– og dermed de bedste betingelser for faglig sparring. Og så får du et stærkt kolleganetværk, hvor humor er vigtigt selv om vi har travlt og hvor vi trækker på samme hammel.
Lyder det alt sammen spændende for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Joan S. N. Jørgensen tlf.: 27 90 51 02 og én af dine måske kommende kollega, jobrådgiver Henriette L. Christensen.: 27 90 56 66
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen. Den besættes efter gældende overenskomst, og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse 1. juli 2025
Ansøgningsfristen er torsdag den 22. maj 2025 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 26. maj 2025.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk