Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser søger snarest 1 jobpædagog 37 timer/ugentligt. Der er tale om barselsvikariat frem til den 31. december 2025.
Centeret er en del af Driftsområdet Job & Virksomhedsservice - Jobcenter Aarhus, under Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB). Centeret består af i alt 120 medarbejdere, der varetager den beskæftigelses- og virksomhedsrettede indsats for alle, fleksjobvisiterede i Aarhus Kommune – både de ledige og de ansatte i fleksjob. Centeret har ligeledes en stor kontaktflade til erhvervslivet i Aarhus Kommune omkring rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Om jobbet
I jobbet som jobpædagog i Jobstien indebærer opgaven en støttende beskæftigelsesrettet indsats for ledige borgere med særlige behov. Jobpædagogen tilbyder en særlig pædagogisk støtte for borgere, der har svært ved at begå sig på arbejdsmarkedet. Denne støtte foregår på de enkelte virksomheder sammen med borgeren, så ansættelsen bliver en succes for begge parter.
For de ledige borgere, der ikke er klar til arbejdsmarkedet eller som ønsker at udvikle flere kompetencer, tilbydes et øvebaneforløb på en given arbejdsplads. I et øvebaneforløb vil borgeren sammen med op til 7 andre borgere få instruktion og guidning af en jobpædagog i at være på en arbejdsplads samtidig med, at borgeren udfører relevante arbejdsopgaver.
Den jobpædagogiske støtte foregår på forskellige virksomheder, hvorfor der er en vis transport forbundet i jobbet.
Den jobpædagogiske opgave tager afsæt i en systemisk anerkendende og værdsættende tilgang. Fagligt er vi inspireret af KRAP metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende, Pædagogik), og arbejdet består i, at:
Din profil
Faglig profil
Vi lægger særlig vægt på, at du:
Personlig profil
Din dagligdag vil være præget af et højt aktivitets- og serviceniveau og en til tider uforudsigelig hverdag. Det kræver, at du er omstillingsparat og har en fleksibel indstilling til jobbet.
Vi lægger desuden særlig vægt på, at du:
Derfor skal du vælge os
Vi er en spændende arbejdsplads i en af landets største kommuner, som har mod til at udfordre og tænke nyt. Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i en organisation under stadig forandring.
Du bliver en del af et stærkt kollegaskab, med fleksible arbejdsvilkår, mange udfordringer og spændende arbejdsopgaver Vi har en travl hverdag, hvor der samtidigt er gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi er ambitiøse, fleksible og alle hjælper, når det brænder på.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til SL-overenskomst for pædagogisk uddannet personale i særlige stillinger. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til virksomhedskonsulent Martin Frydendahl Christensen tlf. 40 23 02 56, jobpædagog Annette Storgaard tlf. 29 39 71 39, jobpædagog Lone Sønderlyng tlf. 41 85 67 58 eller afdelingsleder Line Bjørnsen tlf. 30 59 77 58.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 25. marts 2025.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt tirsdag den 1. april 2025.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Der stilles krav om indhentelse af reference.
Om Job og Virksomhedsservice:
Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder i Aarhus Kommunes Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi består af tre centre, hvoraf to er placeret i Værkmestergade og ét på Silkeborgvej. Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik og virksomhedsstrategi på vores hjemmeside:
https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
25-03-2025