Jobcenter Egedal søger fleksjobkonsulenter til Fleksjobteamet

fuldtid
Jobcenter Egedal søger fleksjobkonsulenter til Fleksjobteamet
  • Egedal Kommune
  • 3650 Ølstykke

Jobcenter Egedal har valgt at tilføre fleksjobteamet ekstra ressourcer og vi søger to erfarne fleksjobkonsulenter til afdelingen Beskæftigelse og Opkvalificering. Stillingerne er til besættelse pr. 1. maj 2025.

Om stillingen
Her vil du blive del af et team på fire, hvor høj faglighed og en helhedsorienteret indsats er centrale elementer i det daglige arbejde. Vi arbejder løbende på at videreudvikle teamet og den optimale løsning af opgaven til gavn for vores borgere.  

Det er en spændende og meningsfuld stilling, hvor du skal være med til at hjælpe borgere med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet og hvor du understøtter borgeren i at blive fastholdt i sit fleksjob. 

For os er det afgørende, at også de borgere som har begrænsninger i arbejdsevnen, har muligheden for at få de bedste forudsætninger for et aktivt arbejdsliv og vi prioriterer derfor også en tidlig og opsøgende virksomhedsrettet indsats.

Som fleksjobkonsulent i Egedal, vil du have ansvar for at hjælpe borgere med at finde og fastholde fleksjob. Du vil arbejde med borgere på fleksjobordningen, ledighedsydelse samt førtidspensionister i løntilskud. En vigtig del af dit arbejde vil være at etablere samarbejde med virksomheder og understøtte borgerne i at opnå eller fastholde et aktivt arbejdsliv.  I teamet varetager vi også de handicapkompenserende ordninger, som understøtter borger med handicap i at komme i job. 

Som fleksjobkonsulent vil din hverdag bestå af

  • Samtaler med borgere på fleksjob- og ledighedsydelse samt førtidspension
  • Jobformidling og virksomhedskontakt med fokus på at finde fleksjob og praktikpladser
  • Opfølgning og beskrivelse af borgerens udviklingsmuligheder, skånehensyn og arbejdsevne
  • Planlægning og koordinering af tværfaglige tiltag for ledige fleksjobberettigede borgere
  • Journalisering og dokumentation, herunder rådighedsvurderinger, partshøring, lovpligtige revurderinger 
  • Udarbejdelse af rehabiliteringsplanene forberedende del, samt forlæggelse af sager til rehabiliteringsteam
  • Registrering i diverse sagsbehandlingssystemer – Fasit og Vitas
  • Vejlede og anvende de handicapkompenserende ordninger, 

Vi forventer at du:

  • Er socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant uddannelses- eller erhvervsbaggrund inden for beskæftigelse og kender den gældende lovgivning
  • Har kendskab til de handicapkompenserende ordninger, 
  • Har erfaring med fleksjobområdet og kendskab til beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedsforhold,
  • Har et positivt helhedsorienteret menneskesyn og et godt humør
  • Arbejder struktureret og resultatorienteret
  • Har bred erfaring med IT, god datadisciplin og gerne erfaring med fagsystemet FASIT samt VITAS

 

Som person er du rummelig med gode samarbejdsevner. Du går motiveret til opgaveløsningen og tror på, at vi er bedst, når vi hjælper hinanden. Du har en professionel tilgang til borgere og virksomheder og tager gerne del i udarbejdelse og optimering af interne arbejdsgange. Når tingene går stærkt, kan du bevare overblikket og arbejde struktureret. 

Fleksjobindsatsen er forankret i Team jobparate, som arbejder med jobcentrets øvrige jobparate målgrupper. 

Vi kan tilbyde:               

  • Et spændende job med høj faglighed og indflydelse på eget arbejde
  • Et arbejde, hvor du har mulighed for at gøre en forskel for andre mennesker
  • Kompetente og engagerede kollegaer, som er rigtig interesseret i faglig sparring og videndeling. 
  • Fleksibel arbejdsplads
  • 37 timers ansættelse med flekstidsordning
  • Frugtordning, kantineordning og adgang til motionsfaciliteter i Sundhedscentret
  • Storrumskontor på et lyst og indbydende rådhus

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter reglerne om ”Ny Løn”

Arbejdspladsen er røgfri

Ansøgningsfrist den søndag d. 16. marts 2025

Ansættelsessamtaler afholdes den 20. marts 2025 på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos fungerende afdelingsleder Lene Christensen på telefon 7259 7131 eller fagkoordinator Tamara Albretsen på 7259 7117

Log ind