Job- og uddannelsesafdelingen søger afdelingsleder til UU-Aalborg

fuldtid
Job- og uddannelsesafdelingen søger afdelingsleder til UU-Aalborg
  • www.aalborg.dk
  • 9000 Aalborg

Vil du være med til at sætte retning for ungdomsuddannelsesvejledning? Brænder du for at gøre en forskel for unge – og har du samtidig blik for strategi, samarbejde og ledelse? Så er det måske dig, vi søger som ny afdelingsleder i UU-Aalborg.

Om stillingen

Ungdomsuddannelsesvejledningen (UU) er en del af Uddannelseshuset, som organisatorisk hører under Jobcenter Aalborg. UU-Aalborg varetager uddannelses- og erhvervsvejledning til alle unge mellem 13 og 29 år - fra grundskole til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Huset rummer godt 180 medarbejdere med afdelinger i både Jobcenter og UU. 

Som afdelingsleder vil du indgå i et tæt og velfungerende ledelsesteam bestående af fire andre afdelingsledere og en centerchef. Du vil referere til centerchefen. I fællesskab har I ansvar for den strategiske retning og daglige drift i Uddannelseshuset. Der er et stærkt fokus på faglig udvikling og tværgående samarbejde – både internt i huset og med andre aktører på ungeområdet. UU er en del af den kommunale ungeindsats (KUI), og du vil få en central rolle i udviklingen af denne og samarbejdet på tværs af KUI. Du bliver en del af en kommune med høje ambitioner på uddannelsesområdet for unge. Uddannelseshuset er en del af DinFremtid – et partnerskab mellem virksomheder, skoler, ungdomsuddannelser og Aalborg Kommune, som har til formål at gøre det enkelt og inspirerende for børn og unge at finde vej til den rette uddannelse og karriere. 

Her spiller UU en central rolle, og du vil være med til at implementere visionerne og de strategiske mål til gavn for de unge – gennem både UU-vejledning og indsatsen omkring praktik- og fritidsjob.

Du vil blive afdelingsleder for ca. 27 vejledere, to administrative medarbejdere og en faglig koordinator. Vejlederne er opdelt i tre teams: Team Grundskole og 15-17årige, Team Job Ung og Team Grundskole Special. Der er et tæt samarbejde i Uddannelseshuset, hvor vi hver dag arbejder på tværs i afdelingerne for at skabe de bedste rammer og forudsætninger for unge i overgangen til uddannelse og beskæftigelse. 

Om dig

Hvis du kunne tænke dig at blive vores nye afdelingsleder, håber vi, at du:

  • har kendskab og erfaring med uddannelsesvejledning og ungeområdet
  • har ledelseserfaring 
  • er dedikeret og tager naturligt lederskab – både i det strategisk og det daglige 
  • har forståelse for og kan navigere i politiske og økonomiske dagsordener på tværs af fagområder
  • er en åben, positiv og ambitiøs person, der brænder for UU’s mål og udvikling
  • har blik for både den nære praksis i UU og den overordnede strategiske retning for beskæftigelsesområdet
  • går forrest med en samarbejdsdagsorden og evner at skabe tværgående løsninger, der giver unge et koordineret og sammenhængende tilbud
  • har evne til at motivere og skabe følgeskab blandt medarbejdere - og skabe et anerkendende, motiverende og tillidsfuldt arbejdsmiljø.

Du arbejder struktureret og målrettet og trives i et miljø med både høj kompleksitet og stor betydning. Du har lyst til at være en tydelig leder, der sætter retning og sikrer sammenhæng mellem strategi og praksis. Du kommunikerer klart og engageret og indgår naturligt i samarbejde med både interne og eksterne aktører.

Vi tilbyder

  • en spændende og udviklingsorienteret lederstilling i en vigtig samfundsopgave
  • personaleansvar for en alsidig og faglig stærk medarbejdergruppe
  • et stærkt kollegialt og ledelsesmæssigt fællesskab i Uddannelseshuset
  • mulighed for at præge udviklingen af UU som en central del af KUI i en kommune med høje ambitioner på ungeområdet.
  • et afdelingsledernetværk på tværs af enhederne i den samlede Job- og uddannelsesafdeling i Aalborg. 
  • mulighed for deltagelse i lederuddannelse, som giver mulighed for et stærkt fundament at stå på, samt nye perspektiver på din ledelsesopgave.

 

Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til centerchef Jette Frederiksen på mobil 25202550

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår med mulighed for kvalifikationsløn. Øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettede organisation. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist er 30.05.25

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 10.06.25

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind